Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Avlens priser uddelt til DI´s Generalforsamling   Fagligt

Trods en dramatisk Generalforsamling i Dansk Islandsheste Forening (DI), var der også positiv stemning, nemlig da avlens priser skulle uddeles.

 

2013 har været et fantastisk år for dansk avl og der er blevet fremvist så mange gode danskavlede heste, fx i forbindelse med dette års Verdensmesterskab i Berlin i sommers.

 

Det står tydeligt for enhver, at de danske avlere og deres heste, som i år blev hyldet og præmieret, måler sig med nogle af de bedste heste i verden.

 

Stutteri Guldbæk blev fortjent "Årets avler" med hele tre heste i top: Ardis, Þerne & Viðar fra Guldbæk.

 

Stutteri Gultentorp blev hyldet for de to smukke skimlede hoppper, der begge blev udtaget til VM; Odda og Vigdis fra Gultentorp. Odda modtog Avlskomiteens ærespræmie som "Årets hoppe" med sit 9,00 for rideegenskaber.

 

Stutteri Katulabo blev hyldet for deres VM-sølvvinder Kiljan fra Katulabo, der modtog titlen "Årets Hingst".

 

Årets kåringsrytter blev Erlingur Erlingssson, som har fremstillet 17 heste ved danske kåringer, hvoraf de 12 blev kåret med 8,00 eller derover.

 

Et meget stort tillykke til avlere og ejere af de heste, der blev hyldet - det har de virkelig fortjent.

 

Avlskomiteens ærespræmier 2013 blev:

 

Årets hoppe: Odda fra Gultentorp
Årets Hingst: Kiljan fra Katulabo
Årets vallak: Feykir fra Fogedgården
Årets kåringsrytter: Erlingur Erlingsson
Årets avler: Stutteri Guldbæk

 

Drift-pokalen: Odda fra Gultentorp. Total: 8,71 - 9,00 for rideegenskaber
Skænket af Stutteri Dalur v/Helle Martensen og Finnbogi Gunnlaugson. Uddeles til hoppen med de højste rideegenskaber.

 

Langved-pokalen: Ljósi fra Bispegården. Total 8,25
Skænket af Stutteri Langved v/ Hans Olaf Stenild. Uddeles til den højst kårede danskavlede 5-års hingst.

 

Nøddegårdens Vandrepræmie: Þerna fra Guldbæk. Total 8,48
Skænket af Stutteri Nøddegården v/ Helene og Søren Soelberg. Uddeles til den højst kårede danskavlede 5-års hoppe.

 

Glashesten: Odda fra Gultentorp. Total: 8,71
Skænket af Peter Tandrup (kunstneren). Uddeles til den højst kårede danskavlede hoppe 7-års og ældre.

 

Gultentorp-pokalen: Vigdis fra Gulltentorp. Total 8,37
Skænket af Stutteri Gultentorp v/ Kjeld Dissing. Uddeles til den højst kårede danskavlede 6-års hoppe.

 

Saga-pokalen: Kiljan fra Katulabo. Total 8,58
Skænket af Stutteri Dyrlundgård v/ Torben Haugaard. Gives til den højst kårede danskavlede hingst kåret i 1. klasse ved DI-A arrangeret international FEIF-kåring.

 

Mattur-vandrepræmie: Viðar fra Guldbæk. Total 8,28
Skænket af Rikke Oppermann (kunstneren). Uddeles til den højst kårede danskavlede 6-års hingst.

 

Katulabo-pokalen: Ardis fra Guldbæk. Total: 8,16
Skænket af Stutteri Katulabo. Uddeles til den højstkårede danskavlede 4 års hoppe.

 

Glasfad: Liður fra Slippen. Total 8,40
Skænket af Stutteri Lærkegården. Uddeles til den højstkårede danskavlede 4 års hingst.

 

Krafla-pokalen: Kiljan fra Katulabo. Total 8,58
Skænket af Stutteri Krafla. Uddeles til højst kårede danskavlede 7 år hingst.

 

Stort tillykke til ejere, fremstillere, ryttere og avlere - I har fremvist noget af verdens eliten og fortjener en stor ros.

 

Foto: Officielt Presse foto fra VM 2013


Tilføjet d. 18-11-2013 kl. 20:41 af i kategorien Islandshest.
Forsidebillede: Ingen titel af Pennymus

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider