Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Indendørs kørestævne i weekenden

Lørdag den 22. januar 2005 afholdes der kørestævne på Kastaniegården, Holteskovvej i Ebbeskov ved Fakse

Det er godt nok ikke, et opvarmet ridehus, men man kan klappe sig til varmen. For blandt de 30 ekvipager som starter i Ebbeskov er der flere rigtige gode navne; 1-spand pony, Peter Koux, sølvmedalje vinder fra VM, skal møde sin rival, der vandt Danmarksmesterskabet for næsen af ham, nemlig Arnild Arp-Hansen. Hun vandt i øvrigt det sidste indendørs kørestævne i Slangerup, men der stillede Peter heller ikke op, så jeg tror der er lagt i kakkelovnen, måske så meget at vi kan få varmen.

I 2-spands klassen er Danmarksmesteren Kurt Klindt på banen. Hans værste konkurrent er nok Amanda H. Justesen som er bronzemedalje vinder fra DM sidste sommer. Den tidligere flere gange danmarksmester Janni Larsen er igen på banen, selvfølgelig med en Frederiksborg hest.

Der er 2 debutant klasser og her er faktisk også flere interessante navne, shetlandsponyerne er rigtigt godt repræsenteret, med hele 4 spand og man bliver jo aldrig for stor til en shetlandspony. I 2-spand heste er Lars Heibing et meget interessant navn der sikkert vil stille op til det internationale stævne på Dorthealyst til foråret. Han kører med 2 kladrubere købt i Tjekkiet på samme stutteri, hvor Den Kgl. Stald også køber deres skimlede heste.

Fakse Køre- og Rideforening og dens mange hjælpere samt ekvipagerne ved hvad lørdagen på Kastaniegården skal gå med. Stævnet starter kl. 08:00, forhindringskørslen starter kl. 12:00 og marathon med DJ kl. 14:30. Afslutning kl. ca. 17:00.

[Kilde: Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 21-01-2005 kl. 15:59 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider