Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Taroks hårde medfart

Den danske storfilm Tarok fik hård medfart, da den havde biografpremiære 31. oktober 2013. Snart udkommer filmen på dvd.

 

Travhesten Tarok var i sin tid i hele Danmarks hjerter, men hesten er ikke blevet taget lige så godt imod på det store lærred. Da filmen fik premiære kunne man i de største danske aviser se den ene lave karakter efter den anden, og filmen fik af Jyllands-Posten skyld for at have for lidt hest, mens Berlingske roste den en smule mere ved at skrive, at filmen fungerer bedre, når hesten løber, end når menneskene taler, og her følger Ekstra-Bladet trop, idet de mener, at skuespillernes replikker lyder som en parodi på en gammel forestilling på Folketeatret.

 

Sådan fortsatte mange af anmeldelserne, og fælles for dem alle var, at de har givet filmen mellem en og tre stjerner.

 

Det skal dog tilføjes, at Weekendavisen, Kristeligt Dagblad, Nordjyske og Fyens Stiftstidende var noget mere positivt indstillet, men det vigtigste må være, hvordan biografgængerne har modtaget filmen. På imdb.com har biografgængerne selv anmeldt filmen, og her scorer den 5,9 ud af 10 stjerner.

 

Tarok udkommer på dvd den 27. marts 2014, og det kan naturligvis ændre dommen. Om det bliver i en mere positiv retning er svært at spå om, men om ikke andet er popcorn og cola billigere hjemme i egen stue.

 

Billede


Tilføjet d. 22-03-2014 kl. 09:45 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider