Det blev sejr til norske Oda Norström Roth og den charmerende hingst, Lindberg des Hayettes i dagens etstjernede Absolute Horses Grand Prix.
Oda Norström Roth og Lindberg des Hayettes. Foto: JP-Photo.dk
Med en fejlfri omspringning i tiden 38,91 kunne nordmanden og den hurtige franske hingst ikke hentes af nogen.
Svenske Nicole Persson kunne ride sig til 2. Pladsen på den ligeledes svenske hingst Hip Hop (SWB e. Feliciano/Electro) mens tyske Johannes Ehning og Counselor (KWPN e. Judgment-ISF Crown/Farmer) måtte tage til takke med 3. Pladsen.
Tyske Christian Hess og RPM Big Surprise (OS e. Balou du Rouet/Highvalley) indtog klassens 4. Plads foran danske Torben Frandsen og avlshingsten Heartbeat (KWPN e. Heartbtreaker/Ramiro) på 5. Pladsen.
Flere ryttere led i omspringningen under en lidt uhensigtsmæssig placering af målområdet, da de i en hurtig og skrå forcering af banens sidste forhindring, upåagtet red udenom mållinien. Danske Michela F. Pedersen red en ellers flot omspringning på Concord (Holst. e. Corrado II/Caletto II) med et enkelt nedslag, men opdagede så sent at hun var røget forbi målstregen, at hun måtte indkassere intet mindre end 19 tidsfejl.
Norske Christine Gjerstad og Flo van Perschroeven havde en lynhurtig og fejlfri omspringning der bestemt gav muligheder for en placering i den øverste del af klassen, men efter at have misset mållinien krydsede hun den i sin iver, fra den forkerte side hvilket resulterede i en diskvalifikation.
Se klassens fulde resultat i dette link