Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Overlegen sejr til Sezuan

 

Sezuan vinder 4-års championanet

 

Sezuan e. Zack/Don Schufro redet af Andreas Helgstrand tog som ventet en sikker og fortjent overlegen sejr i 4-års championatet med samlet 9,68. Hingsten besidder ganske enkelt en fænomenal galop og viste sig i det hele taget med mere naturlige grundgangarter end i den indledende klasse. Selvom galoppen er med et plus i forhold til trav så blev begge disse to gangarter tildelt et rent 10-tal fra dommerne, ligesom kapaciteten blev vurderet med den højeste karakter. Skridten, der er rentaktet og med stor kvalitet blev lidt spændt idag og blev derfor holdt på 8,9. På trods af spændinger i skridt og en lidt ukonstant kontakt fortil så fik hingsten alligevel 9.5 i ridelighed.

 



Billede


Sezuan og Andreas Helgstrand (Foto: JP-Photo.dk)

 

Anna Kasprzak indtog med nydelig 4-års-ridning andenpladsen på sin topridelige hingst Fürstenstein e. Fürst Romancier/Hohenstein. Fürstenstein har 3 rene og let regulerbare gangerter og viser sig hele tiden med en dejlig positiv indstilling, han spillede dog ikke helt så flot under Anna som han gjorde i den indledende runde, og hingsten savner endnu noget balance og styrke i bag i vendinger.

 


Billede


Fürstenstein og Anna Kasprzak (Foto: JP-Photo.dk)

 

På tredjepladsen kom Dorthe Rohmann på charmerende og velgående Jakas Don Louvre e. Don Romantic/Lauries Crusador xx. Vallakken har 3 rene og gode gangarter med et godt afskub og blev fremvist i en fin grundform. Man kunne dog ønske at hesten ville komme lidt flottere tilbage efter de ellers gode øgninger så man ville få et bedre indblik i hestens evne for fremtidig samling.

 


Billede


Jakas Don Louvre og Dorthe Rohmann

 

 

Se det samlede resultat her


Tilføjet d. 18-10-2013 kl. 09:19 af i kategorien Avl.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider