Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Loppefrøskaller; også til mennesker

Når man har med heste at gøre, møder man ofte fordøjelsesproblemer som fx sandkolik, forstoppelseskolik eller løs gødning.


Flere og flere dyrlæger ordinerer derfor loppefrøskaller til heste ved sandkolik.


Loppefrøskaller er fiberrige frøskaller (psyllium husks) fra planten Plantago ovata Forssk De forbedrer passagen igennem tarmen og har en positiv indflydelse på fordøjelsessystemet. Virkningen ligger i skallerne, som har en meget høj geleringsevne og kan binde indtil 40 gange deres egen vægt i vand. Når loppefrøskaller blandes med væske fra tarmen, dannes en tyk gel, som binder sand, jord og andre, ufordøjelige partikler, som er årsagen til problemet, og trækker disse igennem tarmen og videre ud med afføringen på en skånsom, naturlig måde.


Loppefrøskaller er således gode til at udrense sand/jord fra hestens mave og tarm og virker også forebyggende mod hyppigt optrædende ophobning af sand og jord i tarmene, hvis hesten går på sandede eller nedgræssede marker eller folde og på den måde løbende indtager sand og jord. Dette fører til nedsat peristaltik, hvilket igen skaber andre problemer, da fordøjelsen af foderet reduceres, og risikoen for forstoppelse forhøjes, da foderet ophober sig i tarmen.


Biodan-Gruppen er en forskningsbaseret, dansk virksomhed, som har eksisteret i 35 år og i dag omfatter selskaberne Biofiber-Damino A/S og Biodane Pharma A/S.


Biofiber-Damino A/S er kendt for siden 1978 at have udviklet og fremstillet en række diætetiske produkter og tilskudsprodukter af høj kvalitet til Animal Health sektoren.


En del af denne virksomhed omfatter i dag også fremstilling og salg af tilskudsprodukter og plejeprodukter til heste. Disse produkter kan købes i selskabets netbutik, www.daminoshop.com.


Damino® Psyllium
Som en af landets største importører af loppefrøskaller, var det nærliggende for firmaet at prøve at finde andre afsætningsmuligheder for de store mængder råvarer, firmaet i forvejen arbejdede med i produktionen, og som det derfor også kunne videresælge til en billig pris. På grund af talrige forespørgsler startede markedsføringen således af firmaets første produkt til heste, Damino® Psyllium, som er et rent naturprodukt, bestående af loppefrøskaller.


Damino® Psyllium De Luxe
Loppefrøskaller tildeles som regel tørt sammen med hestens daglige foder. Hvis loppefrøskaller blandes med vand inden udfodring, svulmer de kraftigt op, således at geldannelsen allerede opstår i krybben eller i hestens mund/spiserør. Det er der mange heste, der ikke bryder sig om.


Dette var baggrunden for, at Biofiber-Damino A/S udviklede et specielt produkt, Damino® Psyllium De Luxe. Damino® Psyllium De Luxe fremstilles på basis af en patenteret fremstillingsprocess - en coatningsteknik (mikroindkapsling), som dels gør produktet sprødt og velsmagende og dels forsinker loppefrøskallernes geldannelse. Coatningslaget indeholder formalede bukkehornsfrø, som ligger i toppen over hestens yndlingssmage, og som også har andre, gavnlige virkninger, blandt andet på fordøjelsen.


I modsætning til loppefrøskaller, der ikke er coatede, bevirker coatningen i Damino® Psyllium De Luxe, at geldannelsen forsinkes - denne vil derfor ikke i samme grad begynde i hestens mund og spiserør, idet indkapslingen først opløses i hestens mave og tarmsystem, dvs. dér, hvor der er er brug for produktets virkning.


Hesten kan derfor godt lide smagen og konsistensen, og vil derfor ikke sortere og levne i samme grad som ved loppefrøskaller, der ikke er coatede. Dette er især en stor fordel ved heste, som af forskellige årsager ikke må få meget kraftfoder, idet man så kan blande ret store mængder Damino® Psyllium De Luxe i lave mængder kraftfoder.


Damino® Psyllium såvel som Damino® Psyllium De Luxe kan bruges, såvel når sand i tarmen allerede er et problem, som i situationer, hvor problemer hermed eventuelt kan forventes, ligesom produkterne også kan hjælpe ved løs afføring eller tendens til forstoppelse.


Damino® Psyllium fås i pakkestørrelserne 4 kg spand og 20 kg sæk, og Damino® Psyllium De Luxe i 3 kg spand og 15 kg sæk.

 

SylliFlor®
Som et naturligt led i Biodan-Gruppens udvikling og for at skabe fornyelse i produktprogrammet førte gruppens ekspertviden på området fremstilling og udvikling af diætetiske produkter, bl.a. baseret på loppefrøskaller, til at der for to år siden blev etableret et nyt selskab, Biodane Pharma A/S. Formålet med det nye selskab var at udvikle og sælge kosttilskud til humant brug, med fokus på regulering, stimulering og beskyttelse af mave-tarm-funktionen hos mennesker.


I starten af 2012 kunne Biodan Pharma A/S præsentere sit første produkt, SylliFlor® - et velsmagende kosttilskud, baseret på loppefrøskaller, og som hjælper rigtig mange mennesker med at få maven i orden.

 

SylliFlor® fås i tre smagsvarianter: Naturel, Vanilje og Malt. SylliFlor® kan indtages på mange forskellige måder. Det kan fx bruges til bagning, som et sprødt drys på morgenmaden eller blot opløst i vand eller juice.

 

Produkterne fås på apoteker, i helsekostbutikker samt i Biodane Pharma's webshop, www.biodanepharma.com.


Billede



Tilføjet d. 11-09-2013 kl. 11:45 af i kategorien Produktnyt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider