Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sensommer, sol og Store Hestedag…

så er det bare at komme af sted.

 

Der er planlagt et overflødighedshorn af oplevelser, herunder Sjællandsmesterskaber i Pony Games og Danmarksmesterskaber i Mounted Games.
Vindinge Rideklub og Hedehusgårdens Rideklub afholder dressur- og springkonkurrencer. Dansk Damesadelforening afholder konkurrencer i Concour d'Elegance.
Derudover en masse andre arrangementer, som tilsammen udgør Danmarks suverænt største udendørsarrangement for heste.

 

Ponytrav
En sulky er ikke nødvendig for at deltage i ponytravløb. Når kuske, ryttere og ponyer præsenterer Ponytravsporten, er ponyen både for vogn og under rytter. Der er plads til alle, både store og små. Man bruger de ponyer, man har, så alle kan være med. For at det skal blive en fair konkurrence, tildeles ponyerne handicap i forhold til deres hurtighed.

 

Bueskytte til hest
Pettra Engeländer laver et imponerende show med både høj fart og ekstrem præcision - inspireret af de mongolske steppenomader. Den kontrol over hesten, som kræves for at galopere i høj fart, mens man med begge hænder tager sigte og skyder med bue og pil, er imponerende. Et show med fart og spænding.

 

To til fire dansende ben
Det kendte tyske par Oliver Jubin og Ana Ayromlou vil i år vise deres berømte show Tanzende Beine. Showet omfatter flotte opvisninger i den spanske hests elegante benarbejde. Til musik vil såvel hest med rytteren Oliver og ikke mindst Ana udføre danse i tætte forbindelser og med den perfektionisme, de er så berømte for.

 

Kørsel
Søndag byder på kørsel i form af Concour de Tradition, en konkurrence i 3 discipliner. Konkurrencen består af disciplinerne: Præsentation, rute og forhindringskørsel. Ved præsentation handler det om at vise et godt helhedsindtryk af heste, seletøj, vogn, kusk, grooms og passagerer. Konkurrencen er ikke kun for fine gamle vogne, men i ligeså høj grad for arbejdsvogne og erhvervsvogne, gerne med de traditionelle hesteracer forspændt. En konkurrenceform, der giver god mulighed for at nyde dagen med vognen fyldt med familie eller venner.

 

Lusitanoforeningen holder for første gang kåring i Danmark
Lusitanoen en af Portugals nationale hesteracer. Racen er middelhøj, næsten kvadratisk af bygning, med stor smidighed, fremadsøgende med høje løft. En hest, som er vågen og opmærksom og yderst samarbejdsvillig.

 

Politiheste
Politihestene er tilbage på dyrskuepladsen repræsenteret af Politihestens Venner. Du vil kunne møde dem på "patrulje" rundt på pladsen, til opvisning i Ring I og på standen i Ryttermarked.

 

Natural Horsemanship
Hesten er af natur et flokdyr med et stærkt opbygget hierarki og social struktur. Gennem Natural Horsemanship kan vi mennesker lære at blive hestens naturlige leder ved at kende og bruge hestens signaler og sprog.
Mia Lykke Nielsen, som er hesteadfærdsterapeut og hestetræner, vil vise arbejde med forskellige heste og deres individuelle problematikker.

 

Kranio Sakral terapi
Enhver sportsatlet har brug for behandling for at holde sin krop i den mest optimale form og balance. Dette gælder også hestene, når vi kræver, de skal præstere og yde for os. Kranio Sakral terapi (KST) er en blid behandlingsform uden knæk og bræk, hvor kroppen med lette tryk og træk inviteres til at finde sin optimale form og balance. Centralnervesystemet afbalanceres, så enhver uhensigtsmæssig stress minimeres.

 

Positiv træning
Positiv træning styrker hestens balance og smidighed. Den øger rytterens kropsbevidsthed. Træningen tager altid udgangspunkt i den enkelte hest og rytter. Helle Wilde demonstrerer effekten af korrekt udstyr - og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med hestens udstyr.

 

Myndeklubben afholder national konkurrence
200 Mynder er tilmeldt Store Hestedag, lørdag afholdes udstilling. Søndag bliver der fuld fart på når der afholdes national konkurrence i Lure Coursing, hvor hundene jagter en attrap-hare.

 

Mellem de forskellige indslag er der mulighed for at gøre en god handel. På Store Hestedag er der et storslået sortiment af lige netop det, hesten eller hunden har brug for.

 

Så vel mødt til Store Hestedag. Stedet, hvor alle med interesse og passion for hesten og ikke forglemme vor ven hunden, mødes.

 

Køb billetter på nettet nu

Undgå tid ved billetlugen. Køb dine billetter på http://www.storehestedag.dk

 

Vi ses på Store Hestedag den 7.-8. september 2013, hvor du også kan møde Heste-Nettet og deltage i konkurrencer!

 

Kilde: Store Hestedag

 

Forsidefoto: JP-Photo.dk


Tilføjet d. 06-09-2013 kl. 19:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Store Hestedag 2012 af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider