Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nedtællingen til Store Hestedag for alvor startet

Så er nedtællingen til Store Hestedag for alvor startet. Store Hestedag har i år 10 års jubilæum. Det fejres med et rigtigt spændende program, både lørdag og søndag.

 

Store Hestedag er Danmarks største udendørs hestearrangement. Igen i år samles hesteverdenen den første weekend i september på Dyrskuepladsen i Roskilde. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

 

Hvem er Store hestedag for? Store Hestedag har sin helt egen store og trofaste skare af heste- og hundeinteresserede, som allerede et år i forvejen har sat kryds i kalenderen. Mere end 1.000 heste deltager på Store Hestedag i 2013 - desuden 130 "butikker", hvorfra du kan købe alt til hesten - og til hunden.

 

I år, hvor Store Hestedag har jubilæum, kunne det både være festligt og fornøjeligt, hvis alle prøver at invitere venner og familie, som måske ikke kender noget til Store hestedag, med. De vil ganske givet også nyde den brede vifte af forskellige indslag med vores firbenede venner. Her vil være noget for enhver smag.

 

På Store Hestedag man kan opleve mønstring og bedømmelser af heste i alle racer - også heste, der ikke tilhører en bestemt race. Det er charmen ved Store Hestedag, hvor alle, der holder af heste og ridning, såvel i bredde som i elite, er velkomne. Igen i år vil der være aktiviteter og udstillinger for hundefolket.

 

Der bliver afholdt Store Hestedags-konkurrencer i spring og dressur samt en lang række andre aktiviteter, Clinics og shows. Ligeså afholdes Danmarksmesterskaber i Mounted Games og Sjællandsmesterskab i Ponygames samt dressur- og springstævner.

 

Husk også at du kan deltage i konkurrencer på Heste-Nettets stand både lørdag og søndag, hvor du bla. kan vinde denne trailer fra Ifor Williams.

 

Så vel mødt til Store Hestedag. Stedet, hvor alle med interesse og passion for hesten og ikke at forglemme vor ven hunden, mødes.

 

Køb billetter på nettet nu

Undgå tid ved billetlugen. Køb dine billetter på http://www.storehestedag.dk
Vi ses på Store Hestedag den 7.-8. september 2013.

 

Forsidefoto: JP-Photo.dk


Tilføjet d. 04-09-2013 kl. 08:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Store Hestedag 2012 af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider