Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Et rytterfolk genopstår ..

... vil du give et bidrag?

En af Heste-Nettets brugere, Pia Thurland, har sendt os denne opfordring efter at have opholdt sig hos én af indianerstammerne i USA. Vi bringer senere en skildring af Pias oplevelser fra overlevelsesridtet "Drag The Wolf Tail Ride" i New Mexico.

”At danse er at bede, at bede er at heale, at heale er at give, at give er at leve, at leve er at danse….”
Indianerne i USA afholder powwows. Ordet Powwow betyder at samle folk. Musik og dans er en vigtig del af indianernes liv i USA. Det er en nødvendighed for dem. Det er ikke kun at danse for at more sig, men for at tilbede og prise. Dansen kan være at tilbede jorden, dyr og at vise respekt overfor de hjemvendte krigere, det kan også være healing. Der er mange forskellige danse. Det er ceremonier og ritualer. Trommen – som er rund, repræsenterer universet, og takten som er enkel og stærk symboliserer hjerteslaget, som gør at danserne går ind i sig selv og kan lukke hverdagens problemer ude og derved blive et med universet.

Der må gerne være tilskuere ved en powwow. Blot man overholder reglerne – ingen billeder eller videooptagelser mm. Man kan læse om reglerne så man kan vise dem respekt under powwow`en. Det er meget festligt at overvære, og der er en fantastisk stemning. Der er også mulighed for at handle, smuk indiansk kunsthåndværk såsom smykker, krukker og tøj. Er man i USA vil jeg stærkt opfordre til at man forsøger at overvære en sådan powwow – det er en stor og berigende oplevelse.

Joe Saenz, Chiricahua Apache er fra Chihe`ne (Warm Springs Apache) stammen også kaldet Red Paint People. Han har kæmpet i årevis for at få tilladelse og midler til at opføre den første Red Paint Powwow. Det lykkedes ham i januar 2004.

Chiricahua Apache indianerne havde deres eget territorium kaldet Ndeebena som betyder: Dette er Apacheland – dette har altid været Apacheland. Chiricahua Apache indianerne havde i mange generationer boet i dette område, da de blev fordrevet. Da de hvide immigranter invaderede Amerika – og fandt guld sølv og kobber blev indianerne i hele Amerika ofre for griskhed og uvidenhed. Indianerne gjorde oprør mod den hvide mand – men måtte med tiden overgive sig – og de blev tildelt reservater.

Indianere bekrigede også hinanden men der var en lov – ikke at bekrige hinanden om vinteren – dette udnyttede den hvide mand. De angreb indianerne om vinteren hvor føden var knap – eller når kvinder, børn og gamle var alene i lejrene. Mange aftaler blev brudt af den hvide mand – og mange indianere blev snydt og misforstået.

Chiricahua Apache indianerne – med ledere som Cochise, Mangas Coloradas, Nana, Loco, Victorio, Naiche, Chihuahua Geronimo, Porico og Lozen slog sig sammen for at holde den hvide mand ude af deres territorium Ndeebena (Apacheland). Det lykkedes dem også i mange mange år. I sommeren 1886 var der 34 Chiricahua Apache indianere, mænd, kvinder og børn under Geronimos ledelse. Denne lille gruppe blev det sidste ”BAND” (undergruppe) af FRIE Apache som bekrigede USA's regering. ”The renegades” som de hvide kaldte dem, blev eftersøgt og forfulgt af 5000 amerikanske tropper, og 3000 mexikanske soldater. I 5 måneder holdt den lille gruppe Apache indianere alle soldaterne på afstand – ikke en eneste apache blev taget til fange – ikke engang et barn.

Desværre kunne det ikke vare ved – og de gik med til at overgive sig. De blev lovet familiesammenføringer og at de kunne vende tilbage til Apacheland, efter at have været i eksil i Florida en tid. Denne aftale blev også brudt. Soldaterne fortalte aldrig om den hvide mands ugerninger, men kun om indianernes ugerninger til USA's regering. Apache indianerne blev transporteret til Florida og de som ikke døde i denne fangelejr blev flyttet til Fort Sill, Oklahoma. Geronimo var en af dem. Som en gammel mand – bad Geronimo USA's president om at få lov til at vende tilbage til Apacheland – men han fik afslag – og døde i Oklahoma. Chiricahua Apache indianerne blev straffet hårdere end nogen anden stamme i USA pga de ikke ville overgive sig – og kæmpede længe. Deres historie er den stærkeste af alle fortællinger.

I dag 2004 har Chiricahua Apache indianerne intet reservat. De er ”spredt” for alle vinde og der er stadig i dag racistiske holdninger mod dem. Det lyder: ”We got rid of the wolf, we got rid of the Apache”. Ulven er nu sat ud igen i visse områder – så ”The wolf is back”. Nogle Apache kæmper endnu – dog uden bue og pil – de kæmper for at holde deres traditioner i live – ligeledes for deres sprog, som desværre er ved at uddø.

Den første Red Paint Powwow fandt sted i januar 2004 – var en succes og forhåbentlig vil de få mulighed for at opføre den anden Red Paint Powwow i jan. 2005. Powwow'en varer op til 3 dage eller mere, og koster mange penge – så de prøver ihærdigt at skaffe penge.

I den tid jeg var USA og oplevede de racistiske holdninger mod Apache indianerne – følte jeg mig mere skandinavisk end europæer. Jeg føler at vi i Danmark generelt er meget miljøbevidste og har en sund humanistisk holdning. Måske tager jeg fejl, men jeg håber at der er nogen som vil være med til at give et bidrag. Pengene går til Chiricahua Apache indianerne så de kan få mulighed for at opføre deres anden Red Paint Powwow i 2005.

Joe Saenz og Geronimo`s oldebarn kæmper nu også om at få tilladelse til at opføre en bronze statue af Geronimo – ved hans fødested. Måske er det og Powwow`en en begyndelse til for evigt at mindes og huske på Ndeebena : This is Apacheland – this will always be Apacheland”.

VIL DU GIVE ET BIDRAG TIL APACHERNES FORSØG PÅ AT SIKRE DERES KULTUR FOR EFTERTIDEN

gennem hjælp af opførsel af
RED PAINT POWWOW
Januar 2005 i Silver City New Mexico USA



Indbetaling til den godkendte indsamling kan ske på:
RED PAINT POWWOW konto: reg.nr. 0682 kontonr. 000 -11 - 47994 (Sparekassen Lolland)
Man kan anføre sit navn, eller firmanavn

Ansvarlig for indsamlingen: Pia Thurland, 2081 0259.

 

Tilføjet d. 04-12-2004 kl. 23:17 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider