Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bomme som træningsredskab

 

Hvorfor? Hvordan? Hvad skal jeg bruge?

 

Hvorfor bomtræning?

Bomtræning har mange gode træningsegenskaber for hesten og er samtidig en god måde at variere træningen på ridebanen.

 

Træning af overlinien.

Ridning/longering over bomme er rigtig god træning for hestens overlinie. Når bomtræningen bliver udført med frihed til at hesten kan strække sin hals og placere den hvor den har brug for, giver øvelserne afspænding og udstrækning af overlinien. En afspændt overlinie er første skridt til at muliggøre træning af de muskler i der er med til at løfte ryggen og de muskler der formidler energi imellem forpart og bagpart.

 

Det er meget vigtigt for træningen af overlinien, at hesten selv kan placere sin hals og sit hoved i forhold til dens balance. Derfor kan jeg ikke anbefale at du bruger hjælpemidler som indspændingstøjler, pessoasystem eller andet, når du longere over bomme. Hjælpemidlerne forhindre hesten i at stille sin hals hvor den naturligt har brug for det. I værste fald risikere du at opnå det modsatte resultat end ønsket, nemlig at hesten ikke kan være i den ramme som hjælpemidlerne har sat og derfor bliver nød til at kompensere ved at spænde op i overlinien.

 

På samme måde er det vigtigt når du rider, at hesten har en lang tøjle, så den ikke møder modstand når den strækker sig hen over bommene. Det er også en god ide at starte med stå i let sæde hen over bommen, så hesten har fuld frihed til at løfte sin ryg.

 

Proprio-sansen og balance

Når hesten bevæger sig hen over bommene træner du samtidig dens proprioceptiske sans. Proprioception er, opfattelse af kroppens og kropsdelenes placering i rummet. Dvs. at hesten får en bedre fornemmelse for hvordan og hvorhen den bevæger sin krop og ben. Det hjælper den til at få en bedre balance der igen er med til at nå hen imod at få en taktfast rytme og god balance i arbejdet

 

Træning af balance uden rytter

Når du longere din hest, giver det din hest god mulighed for at udvikle sin egen balance uden at skulle forholde sig til rytteren samtidig. Det kan være en hjælp for en hest, der ikke er så muskelstærk og derfor heller ikke har så meget styrke, til at holde balancen med rytter på.

 

Hvordan?

Der er mange muligheder for at træne med bomme og det kan gøres både i longe eller når du rider.

 

Ligeud

Du kan ligge bommene efter hinanden med samme mellemrum mellem hver bom, så hesten skal indrette sin skridtlængde efter bommene når du rider/longere hen over. Når hesten har fundet rytmen og balancen, kan du ændre på længden mellem bommene, så hesten skal arbejde med hhv. at tage længere eller kortere skridt.

 

Vifte

En anden version er at ligge bommene, så de laver en vifteform, som passer med en voltes størrelse. Viften kan med fordel bruges ved longering, så hesten holder sporet på den cirkel du longere i. Når du bruger viften er der samtidig den fordel, at du så kan vælge hvor meget afstand der skal være mellem bommene, alt efter hvor lange inde eller ude på viften, du beder hesten om at gå.

 

Mønstre

Du kan også udfordre din hest ved at lave firkanter og trekanter eller andre mønstre på banen. Rid over dem på kryds og tværs så du træner din hest i hele tiden at være opmærksom på hvor den sætter sine ben.

 

Opstart ved nye øvelser

Start altid nye øvelser i skridt og giv altid hesten god frihed på tøjlen eller i longen, så den har mulighed for at strække hovedet frem og ned mod jorden så den kan orientere sig. Så får du samtidig den gode effekt, at hesten har mulighed for at strække sin overlinie og give frihed til at træne de muskler der hjælper til med at løfte ryggen.

 

Når din hest klarer opgaven i god balance og i taktfast, jævnt tempo, kan du skrue op for sværhedsgraden. Det kan du gøre på flere måder. Du kan vælge at ændre tempo i den gangart du er i, ændre til anden gangart eller rykke på afstanden mellem bommene.

 

Hvad skal jeg bruge?

Det er ikke meget udstyr du skal bruge for at træne med bomme.

 

Bommene kan være almindelige springbomme, eller stolper som du kan købe i byggemarkedet for små penge. Om de er runde eller firkantede er lige meget. Du kan også bruge cavalettis og dermed øge sværhedsgraden ved at vende dem så bommen bliver højere og højere, i takt med at hesten bliver bedre.

 

Når du rider er det vigtigt at du har en tøjle der er så lang, at du har mulighed for at give hesten tøjlen uden at du skal flytte dig langt frem over hesten. Ved longering anbefaler jeg, at du bruger en almindelig grime, rebgrime eller en let kapsun til din hest. Derved er der mindst muligt tryk på hestens hoved og den har ro i munden under arbejdet.

 

Jeg kan varmt anbefale at du ligger bomtræning ind som en variation af træningen med din hest. Det kan hælpe jer til at opdage eventuelle balanceudfordringer eller stivheder i kroppen og samtidig træne takt og balance på en anderledes og god måde.

 

God fornøjelse!


Tilføjet d. 06-09-2013 kl. 18:30 og sidst rettet den 06-09-2013 kl. 19:19 af i kategorien Træning.
Forsidebillede: Ingen titel af HorseByNature dk

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider