Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

De Danske Mesterskaber i Westernridning DWF

Den 24. august 2013 afholder KRK DM-stævne for standardklasserne i regi af Dansk Western Forening. Stævnet afholdes på Favrskov Rideklub Sølundsvej 4 , 8370 Hadsten, kun 10 minutters kørsel fra motorvejen. Det er muligt at kvalificere sig på selve dagen til DM klasserne.


Selvom westernridning efterhånden er ved at vinde sit indpas her i Danmark er der stadig mange som aldrig har stiftet bekendtskab med ridestilen. Det er der mulighed for at gøre noget ved lørdag den 24. august 2013 i Hadsten.


Der konkurreres i følgende discipliner:
Showmanship at Halter, Trail at Halter, Western Pleasure, Western Horsemanship, Western Riding, Trail, Reining.


Showmanship at Halter: Man viser sin hest frem i grime og til fods. Der dømmes efter hvordan udstilleren fremviser og håndterer sin hest, og hvor pænt de er klargjorte. Man skal gå et mønster, der kan indeholde tilbagetrædninger, stop og vendinger. Hesten skal flytte sig som en skygge for udstilleren, da man ikke må røre sin hest under fremvisningen.


Trail at Halter: Westernridningens agility. Her forcerer man "forhindringer" eventuelt en bro eller en låge, som skal passeres i en meget overbevisende og rolig stil.


Western Horsemanship: I horsemanship rides et bestemt mønster som kan indeholde stop, tilbagetrædning og vending. Der afsluttes normalt med en Western Pleasure. Helhedsindtrykket af rytter og hest bedømmes, samtidig med at mønsteret skal rides præcist og med hest og rytter i fuldstændig harmoni. Hesten skal styres med et minimum af hjælpere.


Western Pleasure: Pleasure betyder fornøjelse. Og det er lige hvad det er at ride en sådan uddannet hest. Alle deltagerne i denne klasse kommer på banen på én gang og rider ved barrieren i den gangart, som dommeren anviser. Det drejer sig om de tre grundarter dog i en lidt speciel form. Walk, afslappet, men dog fremadgribende skridt. Jog, en yderst behagelig og jævn, men relativ kort trav samt Lope, som er en ligeså behagelig og kort galop.


Trail: Trail er show-udgaven af terræn-arbejds-/skovtursridning. Her møder man "forhindringer" man kan støde på i naturen, eventuelt en bro eller en låge, som skal passeres i en meget overbevisende og rolig stil.


Western Riding: er en disciplin, hvor hesten bliver bedømt på kvaliteten af gangarterne, galopskift, lydhørhed, manerer og temperament. Hesten skal arbejde i et fornuftigt tempo, være sensitiv og lydhør med gode manerer, fri og let i bevægelserne.


Reining: Reining relaterer til den måde hvorpå en westernhest er trænet. Klassen indeholder manøvrer, der alle udspringer fra arbejdet med kvæg og hesten derfor er nødt til at reagere hurtigt og for så små signaler som muligt.

 

Der er gratis adgang for publikum.

 

Mere info og tilmelding på: http://www.dwf.dk


Billede


Tilføjet d. 07-08-2013 kl. 08:20 af i kategorien Western.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider