Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ny sponsoransvarlig for Danish Derby Horse Shows

Danish Derby Horse Shows har med stor succes arangeret ridestævner i en årrække, og har med over 17.000 besøgende til Danish Christmas Show og opbygningen af en helt ny VIP-lounge nu endnu mere at kunne tilbyde interesserede sponsorer.

Derfor har selskabet indgået en aftale med GetThere/ Linn Radsted, som i en årrække vil være sponsoransvarlig for de arrangementer som afvikles af Danish Derby Horse Shows.

 

-"Vi er glade for med denne aftale, at kunne sikre en endnu bredere og mere fokuseret sponsorarbejde til vores ridestævner", fortæller direktør for Danish Derby Horse Shows Niels Jørgen Cassøe Jacobsen - og fortsætter:
"- Aftalen sikrer ikke kun at flere sponsorer kan få lejlighed for at afprøve de mange muligheder vi har for eksponering på alle nivauer til vores ridestævner, men også at vi kan udbygge sponsorkonceptet massivt og dermed tilbyde vores sponsorer endnu mere værdi for deres markedsføringskroner".

 

Linn Radsted er indehaver af konsulentvirksomheden GetThere og har i en årrækket hjulpet virksomheder og arrangører indenfor dansk ridesport med projektudvikling, markedsføring, PR og onlineudvikling. Hun har igennem de seneste 13 år beskæftiget sig med salg og markedsføring indenfor dansk ridesport og har således et solidt kendskab til såvel kunderne og branchen, men i særdeleshed også til de ønsker man som sponsor har til profilering og udbytte af en sponsoraftale.

 

Læs mere om de nye sponsortiltag på http://www.danishderby.dk

 

Pressemeddelelse

 

Forsidefoto: Linn Radsted/ GetThere


Tilføjet d. 14-07-2013 kl. 12:30 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider