Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Torsdagens dressur ved NM i kørsel

Vendsyssel Køreforening afholder i disse dage Nordisk Mesterskab i kørsel med hest og pony.


Det er en helt mærkelig fornemmelse af spænding og uro der lurer, inden et kæmpe arrangement som NM løber af stablen. Når så den første håndfuld kuske har kørt, man ved hvordan det forløber, indkørsel på opvarmning, skift mellem de to opvarmningsbaner og indkørslen til de 5 dommere som sidder rundt om den 100 x 40 m bane, hvor det hele bliver afgjort i løbet af 10 minutter, så er der ro. Det er som om der falder en sten fra hjertet hos deltagerne. Er det ikke sværere? Det er jo fuldstændig det samme som til sidste stævne, bare flottere omgivelser og lidt mere kontrol med, om vognene har de rette mål, og at der er de bid i munden på hesten eller ponyen som er tilladt.


Billede

Indmarch onsdag aften. Fotograf: Lise Hermansen


De 5 dommer skal for hver ekvipage bedømme ca. 20 momenter som får en karakter fra 0 til 10, 0,5 må også bruges. Og det hele blev brugt, også det forhadte 0. I 1-spænder-programmet er der galop til både højre og venstre, og lykkes det ikke, og hesten springer i forkert galop, er øvelsen, momentet, ikke vist og der kan falde et 0. 10-tallet blev givet for en flot og elegant spand, hvor heste, tøj, holdning, ja alt efter dommerens menig gik op i en højre enhed.


En enkelt kunne ikke huske programmet og fik 5 strafpoint oven i, og er ikke længere velkommen på banen. Men bortset fra det gled det hele, og gennemsnittet er tilfredsstillende. Ikke alle fik det de kom efter, nemlig en kvalifikation til DM til næste år - eller til et VM. Det kræver at man kommer under 70 strafpoint til DM og 65 til VM, selv om det var tæt på, tæller det ikke hvis ikke man er under.


Så nogen er nok lidt skuffet, men ingen har grund til at være kede af det.


Vinder af 1-spand-ponyklassen blev ikke helt uventet verdenmesteren og Danmarksmesteren Kristina Klindt ret, suveræn med over otte point ned til nummer to. Noget uventet kom Wenche Johannesen fra Norge med 44,99 strafpoint på andenpladsen og på tredjepladsen verdensmesteren i dressur Peter Koux. med 46,85 strafpoint. "Jeg kunne ikke se forskel. Den svenske dommer, GunHagring, var enig med mig. Hun ville, at Peter skulle vinde med 185 point, Wenche med 185 point på en andenplads og Kristina som nr. 3 med 182 point. Man skal helt ned i detaljerne for at kunne se forskel, jeg tror ikke engang man som dommer vil vide hvem der vil vinde, for der giver man point for hver øvelse og ikke for helheden, og så er det sekretariatet der finder vinderen ved at lægge tallene sammen" siger Jørgen Konge, der som altid er på pletten ved blandt andet de store kørestævner.


Billede

Verdensmestren Kristina Klint DEN, vinder af dagens dressurklasse for 1-spand pony. Fotograf: Lise Hermansen.


Hvad der er nok så spændende er, at Arnild Arp-Hansen slog Amanda Justesen. De to kæmper om reservepladsen til VM. Ingen af dem ønsker egentlig at komme af sted, for det vil betyde at enten Kristina eller Peter er ramt af en uheld eller sygdom hos deres ponyer, og de er så stærke, at de ikke er til at erstatte. Men hvis det usigelige skulle ske, at en af dem ikke kan tage af sted til VM til november, bør der selvfølgelig være en parat. Og det kæmper de to om lige nu. Det bliver spændende at se hvem der hiver flest point hjem i løbet af sæsonen.


2-spand pony

Anette Holst Irming vandt med 52,67 point foran svenskeren Marie Nilsson med 55,74 strafpoint. Den anden dansker Bjarne Wisler havde ikke en god dag. Den ene hest var stiv og ville slet ikke lægge sig til og bøje sig, og de fik en del taktfejl på den konto.


Billede

Anette Holst Irming DEN, vinder af dagens dressurklasse for 2-spand pony. Fotograf Jesper Eskerod.


Young Driver-klassen

I klassen for de helt unge kuske fra 14 til 21 år var svenskerne de dominerende og besatte de tre første pladser med Emma Gustavsson som nummer et med 37,50 strafpoint. Bedste danske blev den 15-årige Mikkel Kruse Johansen med 51,63 strafpoint.


Billede

Emma Gustavsson SWE, vinder af dagens dressurklasse for young drivers. Fotograf: Jesper Eskerod


Sofie Amailie Kongsted kører som den eneste af de unge kuske med hest og fik 58,64 strafpoint. Et enkelt 4-spand pony er også med, Katja Lamborg som fik 66,75 point, hun jagter de magiske 65 point, som skal til for at få lov at starte til VM.


Landsstævnet

Sammen med FEI-stævnet, hvor NM ligger, bliver der sideløbende afviklet et landsstævne med to klasser - middel og svær.


I middelklassen er 6 kuske, alle 1-spand pony og hest. Vinder blev Jeppe Seedorff med en Frederiksborghest. Det er længe siden vi har set den race ved et kørestævne. Han kommer oven i købet fra den arrangerende klub Vendsyssel Køreforening. Nummer to blev Emma Starck fra Norge.


I den svære klasse med både 1- og 2-spand vandt Søren Høgh fra MKS, efterfulgt af Nana Obel fra DKS. Den næsten 80-årige Ove Larsen blev nr. 3, ligeledes fra Vendsyssels Køreforening.

 

Opdaterede startlister og resultatlister kan findes her

 

Forsidebillede: Åbningen onsdag. Fotograf: Jørgen Konge


Tilføjet d. 12-07-2013 kl. 11:45 af i kategorien Kørsel.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider