Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Stop & Go i Brøndby Ny Rideklub


Brøndby Ny Rideklub afvikler i denne weekend udvidet klub stævne. Rideklubbens forholdsvis nye ridehus med et dejligt cafeteria er ramme om stævnet.

Det var lørdag eftermiddag, hvor skolerytterne konkurrerede og forældrene stod lidt nervøse og stolte - ikke for meget snak det kunne forstyrre hestene - at Heste-Nettet også var på plads.

Pæne ridekoleheste lagde ryg og ben til konkurrencerne, friske så de ud selv om et par stykker var på banen op til flere gange. Et par mere traditionelle rideheste var ikke så nemme at ride til bidet, måske var det fordi de normalt er flere heste i ridehuset ad gangen, men især i volterne virkede det, som om lidt mere rutine fra rytterne ville få det til at se lidt mere elegant ud. En utrolig flot Tinker og en robust Fjordhest var de mest elegante og havde den mest positive udstråling. Man taler tit lidt negativt om rideskole heste, men dem jeg så, var bestemt en positiv oplevelse.

Lidt malurt i bægeret var at man kunne godt ønske sig lidt mere kontant optræden af rytterne. En af de afslørende ting var at rytterne lod hestene stå stille mens de gødede, det er bestemt ikke nødvendigt, men derimod en unode hesten ikke skal have lov til. Heste kan sagtens gå samtidigt med at de gøder. Jeg kunne godt ønske mig at hestene var lidt mere under tøflen, jeg tror at de ville føle sig mere sikre, og måske ville de 2 rideheste så gå lidt pænere. Jeg skal dog her indskyde at det kan skyldes mange ting. Jeg ved ikke hvor lang tid rytterne har redet, eller hvor tit de kommer på rideskolen og får undervisning.

Dagens vindere var:
LC 2 og LC 3: Mette Schmidt
LB 1: Mikala Linco
LB 3: Julie Rye Noer
LA 1 og LA 2: Judith Granager


Skolerytterne:
LC 2: Anni Richardt
LC 3: Mona Pingel
LC 1: Alina Holme


Søndag den 14. november starter springning kl. 10:00
Adressen er Lagesminde Alle 50, 2660 Brøndby Strand.

[Reporter for Heste-Nettet: Jørgen Konge]

 

Tilføjet d. 14-11-2004 kl. 04:44 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider