Schou Cup på Vilhelmsborg
Schou Cup er en international Grand Prix turnering i ridebanespringning. Turneringen rides over tre internationale springstævner i løbet af vinteren på Vilhelmsborg ved Århus.
Det første af de tre stævner afvikles fra den 18.-21. november og byder på cirka 300 heste, 15 små kategori tre ponyer, 150 ryttere fra 10 lande. Deriblandt den japanske OL rytter Yuka Watanabe, den svenske OL medaljevinder Rolf Göran Bengtsson, den tidligere tyske OL medaljevinder Sören von Rönne og de velklingende danske navne Tina Lund (Skævinge), Charlotte Lund (Skævinge), Camilla Enemark (Næstved), Linnea Ericsson (Fredensborg), Andreas Schou (Sommersted), brødrene Lars og Søren Nørgaard Pedersen, samt selvfølgelig sidste sæsons samlede vinder af Schou Cup, Torben Frandsen (Tørring ved Randers).
Foruden første afdeling af den internationale Grand Prix turnering, Schou Cup, rider de mindste ponyer – dem under 128 cm højde – JBK Pony Grand Prix, hvor de mindste ryttere på deres små ponyer får lov at opleve den internationale atmosfære på Vilhelmsborg.
I ”Battle of the sexes” – kønnens kamp – er der lagt op til en konkurrence, hvor det afgøres om det er kvinderne eller mændene der er bedst med en springhest mellem benene.
Stævnets højdepunkter
Torsdag d. 18/11 kl. 20-21 Kat. 3 ponyernes første klasse
Fredag d. 19/11 kl. 19.00 Første kvalifikation til Mentos Grand Prix
Lørdag d. 20/11 kl. 13.15 Anden kvalifikation til Mentos Grand Prix
Lørdag d. 20/11 kl. 19.30 JBK Pony Grand prix
Lørdag d. 20/11 kl. 20.30 Battle of the sexes
Søndag d. 21/11 kl. 13.30 Mentos Grand Prix – 1. afdeling af Schou Cup
Fredag, lørdag og søndag starter konkurrencerne kl. 08.00
Billetter købes ved indgangen. Fredag (gratis adgang), lørdag kr. 50,- og søndag kr. 75,- Børn under 12 år kommer gratis ind.
[Kilde: Thomas Bisgaard, JBK Horseshows]
Tilføjet d. 12-11-2004 kl. 02:06 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

