Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nyt TV-program for hesteinteresserede

HESTEBOKSEN - et månedligt tv-magasin om heste, ryttere og deres omgivelser.

Som noget ganske nyt i Danmark viser DK4 og 4SPORT, i samarbejde med METRONOME PRODUCTIONS A/S, et månedligt magasin om hvad der rører sig indenfor hestesporten.

Ideen til programmet fik journalist Jan Carlsson for et par år siden. Han har siden arbejdet med konceptet og videreudviklet ideen til HESTEBOKSEN. Jan Carlsson er også den daglige redaktør af programmet.

Hesteboksen kommer til at handle om alt, hvad der har med heste at gøre. Programmet vil komme ud i hjørnerne af sporten og prøve at tilgodese alle interesser.

Der er en stadig stigende interesse for heste i Danmark og i Dansk Idræts Forening er Dansk Ride Forbund det 8. største med ca. 75.000 registrerede ryttere. Hertil kommer så en lang række ryttere, som ikke er tilknyttet Dansk Ride Forbund. Endvidere er der foruden ridning en lang række andre discipliner, der har med heste at gøre. Trav- og galopsporten er en anden facet af hestenes verden og i de senere år har kørsel med heste haft en stigende interesse.

Men ikke kun selve hestene bliver emner i programmerne. Også alt tilbehøret der skal bruges i det daglige for at få hele ekvipagen til at fungere vil bliver taget op i programmerne. Programmet bliver som nævnt vist på DK4 samt 4SPORT og varer 25 minutter.

Programmet har premiere på DK4 tirsdag d. 23 november, hvor der bl.a. vises en ung ponyrytters forberedelser til deltagelsen i årets hubertusjagt. Det næste program følger allerede i ugen 6-12 december, denne gang bl.a. med gode tips til julegaver. Alle programmer vil blive vist flere gange i ugens løb, så alle skulle have muligheder for at være med.

HESTEBOKSENS hjemmeside kan du læse mere om programmet og redaktionen samt komme med forslag til kommende emner og indslag.

[Kilde: Jan Carlsson, HESTEBOKSEN]

 

Tilføjet d. 09-11-2004 kl. 08:49 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider