|
Zobel var jordens dejligste hest, og jeg fik mange gode år, og to skønne afkom efter hende.
Zobel var en mørkebrun, næsten sort hoppe – helt uden aftegn.
Hun var charmerende, rolig, glad, nysgerrig, selvstændig, sød, madglad, kærlig, et kæmpe nussehoved, og helt nede på jorden.
Hun var hoppen, der kommer når man kalder, helst vil nusses hele tiden, og som elsker opmærksomhed. Hun var dejlig at ride på, og hun var en dejlig reel, mild, og ærlig hoppe.
Hun gav mig i 2005 et meget lækkert hingsteføl e. Blue Hors Romanov DVH 818, som fik navnet Westphalens Red Alert Z aka Red. I 2008 fik hun et utrolig lækkert hingsteføl e. Zardin Firfod DVH 782, som fik navnet Westphalens Zo Cute Z aka Cute.
Begge afkom er blevet aflivet pga. alvorlige skader.
Hun prægede sine afkom godt, og hun var en dejlig og god mor. Hun var sød, imødekommende, og lod føllet lære af sine egne fejl.
Jeg købte hende i feb. 2003, helt rå, og indtil den dag jeg solgte hende, var hun en hoppe jeg vil stole 100 % på, også når hun var i brunst.
Hun blev i okt. 2005 kåret i DV F1, med et 6 tal i helhed, og det var jeg ret stolt af, når man tænker på at hun er Oldenborg.
Zobel blev færdig tilredet i 2007, og hun var en utrolig fantastisk hest, som er både lærenem, og meget arbejdsvillig, hvilket er en god kombination. Hun var til bedømmelse til Store Hestedag i 2007, og der fik hun 7 i helhed, og meget gode udtalelser.
Hun har lært mig utrolig meget, og jeg mener at vores tid samme var uvurderlig.
Zobel døde af alderdom og sygdom i (2020).
www.allbreedpedigree.com/zobel5
|
|