|
Son of Sue er en dejlig vallak fra 2008, han sælges udelukkende pga. økonomi, da jeg læser.
Han har grønt pas, far er Churchill (holstener), mor Tågerups Run About Sue (irsk springsportspony).
Han måler ca. 160, syner dog større, er et oplagt emne for den lille rytter eller rytter med overgang fra pony til hest.
Sue, som han kaldes i daglig tale, er en dejlig vallak med et helt unikt og fantastisk sind, som knytter sig meget til sin ejer. Han kan håndteres af alle og er sød og nem på stald. Han har ingen staldfejl og kan klippes uden problemer samt går lige op i trailer. På folden er han en rigtig kammerat og indordner sig efter forholdene, hvor han kan gå med alle, men også alene. Han er meget nem at fodre på og får 600 g kvalitetsfoder fordelt på 2 måltider samt hø ad libitum. Hos mig har han gået på sommergræs fra juni til september, og jeg vægter et nyt hjem med masser af foldtid højt.
Sue elsker en god tur på springbanen, hvor man virkelig kan se hans talent. Han springer med stor lyst og overskud, hvor han med lethed kan springe 120. Dog har jeg lagt meget vægt på, at dressuren er på plads. I dressuren har vi øvet meget, at han skal bære sig selv, hvor vi også så småt har påbegyndt forskellige øvelser såsom schenkelvigninger, kontragalop, versader, hvilket man sagtens vil kunne bygge videre på. Han er meget lærenem, men ved højere niveau kræver han en rytter, som kan vise ham vejen frem. Det skal siges, at med Sues talent ser jeg gerne, at hans nye ejer har passion indenfor spring, da han helt klart elsker og brænder for det. Hos mig har han både været redet af rutineret samt nybegynder, hvor man virkelig kan se, at han tilpasser sig efter rytterens niveau.
Vi har desværre ikke haft mulighed for at starte stævner, men det er han helt klar til. Vi har dog været til terræntræning, hvor vi kunne køre sammen med en og ligeledes modtaget undervisning i både spring og dressur.
|
| ID: |
208333200804775 |
| F: |
Churchill |
| M: |
Tågerups Run About Sue |
|