Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

Gadegaards Robin

Billede
Billede
Billede
Billede

(Solgt)
 Ridehest, blanding
 Vallak
 18 år 
 148 cm
 Rød
Min dejlige vallak søger et nyt hjem, og jeg håber, at det kan findes derude et sted. Robin er en særlig hest med særlige behov, men han bringer også en masse glæde, som jeg ønsker, at en anden skal kunne få fornøjelsen af. Men læs venligst hele teksten og tøv ikke med at kontakte mig med spørgsmål.

Robin er en helt igennem skøn hest, som har boet hos mig siden 2014. Han har deltaget i mange forskellige ting, bl.a. uddannelse ved Ute Lehmann, kurser ved Christofer og Rebekka Dahlgren, patruljeridt, diverse ture osv, og han har klaret det hele til UG. Robin er født i 2008 og er 148-150 cm i stg. Godt gående og vil gerne springe. Dette er dog ikke udnyttet. Afstamningen kendes desværre ikke.

Han sælges primært som hyggehest og til små skovture, da han ikke kan holde til kontinuerlig baneridning. Han er den ideelle selskabshest, da han er helt og aldeles ligeglad med at være alene hjemme :-)

Han er sød og nem at håndtere, vores datter har kunnet håndtere ham alene, siden hun var 6 år gammel. Dog er han ikke en børnehest, da han er meget klog og hurtig, så et barn ville hurtigt sakke agterud.

Kan læsses af en person i trailer, men har ikke været kørt med for nylig. Han er 100 % trafiksikker, kan rides både alene og sammen med andre på tur.
Desuden er han passet med vaccinationer, tænder, dyrlæge, ormekur og trimning af hove. Har aldrig været skoet.
Han er så veltrænet, at han kan stå i en måned, og du kan blot sadle op og ride en tur i skoven. I begyndelsen af sin tid her har han været redet primært af mig, men de sidste tre år har han været redet af to unge piger, som har redet masser af ture samt både alm. og akademisk dressur. Kan i øvrigt rides både med og uden bid, både på bane og på tur. Dog er han ikke en begynderhest, da han bliver utryg, hvis rytter har dårlig balance/giver uklare signaler. Han er superdygtig og sjov at lave friarbejde med og er ret god til kapsunarbejde også.
Han er sød og skøn, arbejdsom og lærevillig. Dog har han tendens til at spænde op, så man skal være varsom i træningen af ham, da han ellers får ondt. Jeg har fået ham behandlet en del gange for disse spændinger, både af dyrlæger, EquineTouch-behandler, kraniosakral mv, hvilket hver gang hjælper supergodt.

Desuden kan han ikke tåle at gå på døgngræs om sommeren, da han som de fleste andre nøjsomme heste, har tendens til at blive tyk med de problemer, der følger med det. Han har derfor gået på vandrefold om sommeren næsten uden græs, men har været på almindelig fold om efteråret/vinteren uden problemer.

Jeg har ikke den energi og det overskud, Robin kræver, hvis han skal være helt fit hele tiden, og han kan ikke holde til kontinuerlig ridning på det niveau, jeg ønsker. Det optimale hjem for ham vil være et sted, hvor han primært skal være selskabshest og kun bruges til jordarbejde samt små skovture en gang imellem. Pt. rides han uden problemer i skoven nogle gange om ugen af både min veninde og mig.

Prisen er ikke det afgørende, det vigtigste er blot, at Robin finder et hjem, hvor han kan få en masse kærlighed og være nogens nr. 1. Jeg håber, at der findes et dejligt, fremtidigt hjem derude. Det har dog ingen hast, og Robin skal kun rejse, hvis jeg finder det helt rigtige hjem til ham. Du har mulighed for at prøve ham mange gange her, så du er sikker på, at I er det rette match. Der er også mulighed for, at han kan blive stående her, da vi er meget glade for ham, og han er en dejlig hest at have i vores harmoniske flok. Ring eller skriv meget gerne og få en snak om ham :-)

I forbindelse med salget vil der blive lavet kontrakt med særlige vilkår, hvilket prisen afspejler.
 
 
 
 
 
 
ID: HST 162600
Dressur: LC-klasser
Spring: Indsprunget
Terræn: Terrænvant
 
Temperament: Rolig
Trafiksikker: Komplet
Transport: Opmærksom
Senest rettet 29 april 2020 kl. 20:17, og har været vist 2711 gange.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider