Aron er en helt særlig og dejlig pony. Vi har haft ham i 4 år, og tænker at han skal ende sine dage her - og han har så meget at byde på, men vores rytter er desværre 1.83 høj nu, så det er ikke et perfekt match.
Han er nem og rar i hænder, og han er altid frisk og sød under ridning. Men han er også en selvstændig herre, det betyder, at han ikke altid kommer til dig på fold, når han skal rides. Men gulerødder gør underværker ;-)
Trods hans forholdsvis høje alder, er han frisk som en 5-årig og er ikke til at ride træt. Han er meget udholdende og har aldrig været syg eller halt. :-)
Han rides dagligt og er i god form. Dog kan han sagtens tåle at stå uden at blive dum. Vi havde ham i pause 3 mdr i vinters, og da vi startede op igen var det helt problemfrit.
Stejler og bukker ALDRIG.
Han har tidligere gået en del stævner, dog oftest uden for konkurrence grundet rytter over 16, primært i spring og millitary - og så har han redet jagter. Jeg bruger ham nu mest til dressur og ridning i det fri.
Han er nem og sikker at omgås og trods han kan være frisk i ridning er han aldrig "dum" eller gør rytter usikker. Han sparker eller bider ikke, og kunne ikke drømme om det.
Aron går let i trailer, er let at sadle op og opfører sig pænt på stald og på fold.