Helt enestående og unikt hingsteføl efter årets hingst i DV, Heartbeat!
Hurricane Heart har også springafstamning på morsiden, hvor morfar er den tjekkiske Hurikan, der har gjort karriere primært i spring og military.
Morbror (ud af samme hoppestamme som mor til Hurricane Heart) har både fungeret som avlshingst i Sverige og England (hvor han er nu).
Eksteriørmæssigt er Hurricane Heart et ønskeføl!
Udover at have et godt fundament, gode rammer og være særdeles velrejst med et dejligt glimt i øjet, så har han desuden en sjælden farve (buckskin - og ikke dun som anført på annoncen) og beriget med blis og fire hvide sokker. Med det eksteriør vil han med SIKKERHED skabe opmærksomhed på stævnepladserne i fremtiden.
I sind og temperament er Hurricane Heart rigtig god. Han kommer selv gående (endda nogen gange løbende :-) hen til en på folden. Han elsker at snakke og nusse.