|
Kamille keder sig, og trænger til at få sin helt egen ny lille rytter som vil ride og elske hende lige så meget som Kasper gør. Derfor har vi nu sat prisen drastisk ned på søde ærlige Kamille
Kasper fik Kamille da hun var 5 år og han 9 år og nybegynder, og sammen har de to prøvet det meste. De har deltaget i Roskilde showet, været på ridelejr, til orienteringsridt, gennemført jagter, og naturligvis været til en masse dressur og springstævner på klubplan. Kamille elsker at være med til det hele og har givet sin lille rytter så mange succes oplevelser. Og lige meget hvad de to har deltaget i, har vi altid kunnet stole på at Kamille havde Kasper med hjem igen.
På konkurrenceplan har Kamille startet og fået placeringer op til LB ridebanespring, og vandt blandt andet Broncemedalje ved sidste års ungchampionat (LB) Kamille har et stort springtalent, og har stadig en stor uudnyttet kapacitet til at nå toppen, hun er jo stadig en ung pony.
Kamille har tre gode gangarter, og har startet en smule dressurpogrammer op til LC, og der ligger også et stort uudnyttet dressur talent, hvilket vi kan se når lillesøster Emma låner hende til dressurundervisning ind i mellem.
Sådan er Kamille:
I stalden er Kamille den sødeste pony man kan tænke sig. Hun står altid pænt når hun er bundet op, og hun elsker at blive striglet og nusset om. Børn kan med lethed håndtere og trække med hende i grimen. Hun går lige op i traileren og står pænt når man kører. Til stævner er hun lige så let at håndtere som hun er hjemme. Kamille er passet med ormekur, tænder og smed. Hun går uden sko, og har altid gjort det helt uden problemer.
Kamille er en selvgående pony, som elsker at bestille noget. Dog er hun nem og velopdragen at styre, og går gerne forrest i skoven, og er ikke bange for noget. Hun er ikke afhængig af de andre heste, og kan sagtens rides alene. På springbanen vil hun gerne fremad, og trækker selv på springene, og hvis rytteren vil - sætter hun gerne turbo på. Kamille har modtaget dressur og springundervisning hver uge.
Lundemarksgaards Vild Kamille kan også bruges som avlspony. Hun er kåret i NF i 1.klasse, og har at væld af elitedyr i sin stamtavle. Hendes mor er B-pony i dressur, og hendes far, morfar, og farfar er alle A-ponyer i dressur. Kamille kan evt. sælges i folet med vores NF hingst Soldals Atlas Atlantis
|
|