Det er med stor sorg at jeg skal sælge min øjesten. Hun sælges udelukkende pga. studier og reducering af hestehold.
Juliane er en yderst smuk hest med stort talent inden for dressur, spring, terræn og horsmanship, en god allround hest.
Hun har rødt pas, og jeg har haft hende siden hun var 3.
Hun er trænet i Natural horsmanship, (se link for bedre forståelse http://www.youtube.com/watch?v=QrO6xIFBkKc ) og det har været med til at gøre hende til en hest der opfanger signaler lynhurtigt. Hun er kvik og meget lærenem, og så elsker hun at blive aktiveret igennem al slags træning.
Hun er også redet bidløst i rebgrime, men det er ikke praktiseret, da dette ikke ligger i min interesse.
I dressur søger hun selv ned, og går meget stabilt.
Hun har stort springtalent, men mangler balance i galop.
Hun elsker en aktiv tur i skoven og lader sig aldrig skræmme at traktorer eller biler.
Hun har fået to smukke føl, som vi også har herhjemme(også til salg). Hun er nem at få i fol.
Hun har ikke været igang i en længere årrække og er derfor ikke slidt på nogen måde. En grundig genoptræning er dog nødvendig for at hun kan holde i mange år.