Smuk og virkelig langbenet hoppe, med masser springpotentiale og rigtig fine gangarter. Lou-Sea har massere gnist og vil gerne frem i verden. Har været i hænder siden fødslen og er derfor 100% tillidfuld. En dejlig hest der altid kommer dig i møde på folden, og har den helt rigtig nysgerrige og villige indstilling på at lære nye ting.
Lou-Sea besidder en god rummelig galop, og løsspringer med rigtig god teknik og balance.
Lou-Sea er igang med tilridningen, som forløber helt problemfrit. Hun var sidste år en del plaget af vækst, hvorfor hun har fået lov at vente et år.
Fri for OCD, røngten 2010
Afstamningen:
F: Louvre S. Kåret som præmiehingst med 10 i type og helhed, samt tildelt guldmedalje. Suveræn vinder af unghestechampionatet med topkarakter for sin springning. Udtaget til Zangersheide. B-hest i spring.
M: Saga's Emma. Kåret som 14 årig i DS med 7 i helhed og 8 for sin galop. De fleste af Emmas tidligere afkom er solgt til USA. Emma er halvblodshoppe og avler derfor ædle og højtstillede føl, med perfekt andel fuldblod.
MF: Furore. Søn af stempelhingsten Furioso II, som har været kæmpe producent af både top dressur og spring heste, deriblandt far til For Pleasure og Florestan I.