Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Vejledning og regler for ønskeprofiler

Sådan virker Ønskeprofilerne

Ønskeprofilerne består af to sammenkoblede dele:

  • En FAST SØGNING, hvor du opstiller dine hesteønsker (race, højde, køn m.m.) samt hvor i landet den må befinde sig. Denne del bestemmer hvilke hesteejere, der får vist din profil.
  • En BESKRIVELSE hvor du fortæller om dig selv og dine ambitioner med hesten samt eventuelle særlige ønsker til hest eller aftaleforhold. Altså begrundelsen for at ejeren af din "ønskehest" skal vælge netop dig som køber, lejer eller ridepart til sin hest. Du behøver ikke gentage de egenskaber, der fremgår af søgningen (race, køn, højde m.m.), da hestejerne samtidigt får vist disse.

Hesteejere, hvis heste matcher din søgning, vil se kunne din profil ved klik på en "Match"-knap i deres hesteoversigt på "Dit Marked". For at få mange henvendelser bør du derfor søge rigeligt bredt i forhold til din "ønskehest". Dog anbefales det, at du ikke søger så bredt at du medtager helt uinteressante heste. Hvis du f.eks. kun søger heste og ikke ponyer er der ingen grund til at få din profil vist til ponyejere. Tilsvarende hvis du bor på Sjælland og søger part på hest: Ved at vælge de øvrige landsdele fra, bliver din profil kun vist til de relevante hesteejere.

Jo mere præcist dine ønsker matcher en hest rykker du højere op på ejerens match-liste. Søger du f.eks. en hest af meget bestemt race, køn og alder kan det vare længe før der kommer én til salg. Men når det sker, vil du stå øverst på ejerens match-liste.

I nogle tilfælde kan det derfor betale sig at oprette to ønskeprofiler. En hvor du søger bredt og en som netop matcher "ønskehesten". På den måde holder du dig åben for flere henvendelser og måske positive overraskelser. Samtidigt står du øverst på listen hos de hesteejere, der lige præcis har din "ønskehest".

Ønskeprofiler for køb, part og lån/leje kan tillige findes via kategorioversigten på "Marked"

 

Regler

  1. Sørg for at søgedelen matcher dine krav til hestens egenskaber og hvor den befinder sig
    Søg ikke for snævert, men tag heller ikke alt med. Se eventuelt kommentarerne ovenfor og opret 2 eller flere ønskeprofiler med forskellige søgninger, men (normalt) samme beskrivelse af dig selv. Det er tilladt at søge efter flere heste i én ønskeprofil.
  2. Angiv en realistisk Max-pris (ved køb)
    Hvis du ønsker at købe en hest, bør du altid opgive en realistisk max-pris, da hesteejerne kan vælge at sortere profilerne efter denne. Uanset hvad Max-prisen er, vil din ønskeprofil dog altid være synlig for hesteejerne, hvis de øvrige søgekriterier er opfyldt. At du opgiver en Max-pris forpligter dig ikke overfor nogen sælgere, men er blot med til at vise dit ambitionsniveau.
  3. Beskriv dig selv og dine ambitioner så hesteejeren får et godt indtryk af dig
    Lav en sandfærdig beskrivelse med alle relevante oplysninger om dig selv, dine forventninger til opstaldning og anvendelse af hesten samt eventuelle særlige ønsker til hest eller aftaleforhold. Hvis du har bestemte krav til hesten (køn, race eller andet), skal det så vidt muligt fremgå af søgedelen, så du ikke henvender dig unødigt til ejere af helt andre typer heste. Hvis du har oprettet en personlig præsentation på Heste-Nettet, er der direkte link til denne fra visningen af dine ønskeprofiler. Du behøver altså ikke gentage alt i ønskeprofilens beskrivelsesfelt.
  4. Ingen køb eller salg i en ønskeprofil
    En ønskeprofil (hvor man søger hest til lån/køb) er kun beregnet til at søge en hest i - og IKKE til hverken bytte eller salg af heste eller andet.
    Ønsker du at sælge eller bytte hest, skal der oprettes en særskilt annonce til det.

Heste-Nettet sletter ønskeprofiler...

  • som er postet i en forkert kategori (der henvises til den korrekte kategori)
  • hvor beskrivelsen stiller flere faste krav til hesten end angivet i søgedelen
  • hvori der er benyttet et ukorrekt postnummer
  • der ikke har en specifik hestesøgning for øje, f.eks. generel reklame, spam, klager over andre brugere, debatoplæg samt åbenlyst mangelfulde eller intetsigende profiler
  • med indhold af stødende karakter
  • med urealistisk pris
  • når Heste-Nettets henstillinger med henvisning til regler ikke følges

Heste-Nettet udelukker ("banner") brugere...

  • der gentagne gange overtræder regler og ikke følger Heste-Nettets henstillinger herom

Moderations-spørgsmål diskuteres ikke på fora, men kun direkte med Heste-Nettet.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider