Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Politikens bog om hest og pony - pasning og pleje
Forfatter:
Kategori: Røgt og Pleje
Sideantal: 288
Sprog: Dansk
Binding: Hardback
Oversat af: Per Christiansen, Zoologisk Museum - Redigeret af Marie Louise Bach Lund og dyrlæge Elin Hunnicke Hansen
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 19/10/2006
ISBN: 9788756780056



Forlagets beskrivelse:

Overvejer man at købe hest er dette bogen, man skal læse, inden man tager ud og kigger. Bogen dækker alt fra valg af hest over trailerkørsel og den dertilhørende gældende lovgivning, til hvordan man holder sin hest sund og rask.

Det er en stor opgave at påtage sig ansvaret for sin egen hest. Politikens bog om hest og pony er en omfattende guide primært til pasning af hesten. Indledningsvis er der en guide til hvilke ting man skal se efter, når man er ude og kigge på en hest man gerne vil købe.

Bogen er opdateret og bearbejdet, blandt andet, ud fra det nye lovforslag vedrørende heste-hold og de gældende reglementer fra Dansk Rideforbund.

Politikens bog om hest og pony er en bog til alle der interesserer sig for heste, hvad enten man overvejer at købe hest eller allerede er en erfaren hesteejer. Som en af de eneste hestebøger på markedet går den i dybden omkring transport af heste, trailerkort, transporter/trailer typer, tilkobling og hvordan man bakker med trailer, hvad man skal være opmærksom på når man kører og gode råd til hvordan man laster hesten.

Fra bogens indhold:
Valg af hest
Hesten på græs
Sikkerhed og udstyr
Omgang med hesten
Vartning og skoning
Hestens fodring
Motion med hesten
Transport af hesten
Stævner og konkurrencer
Helbredsproblemer og skader

Heste-Nettet's anmeldelse:

Denne bog henvender sig til alle hestefolk, uøvede som øvede.

- Den kan bruges til at læse i for at starte sin grundviden, og den kan bruges til at slå op i hvis man i visse situationer har sine tvivl om nogle ting.

Bogen er delt op i 12 kapitler, foruden at indeholde andre nyttige informationer såsom om Dansk Ride Forbund (DRF), en ordliste og en god praktisk liste over adresser, telefonnumre og Internet adresser på en masse nyttige sider.

Bogen starter med at henvende sig til nybegyndere eller folk som påtænker at købe deres første hest. Den kommer med gode råd, og spørgsmål til om man føler man har den nødvendige tid, økonomi og ikke mindst viden til at kaste sig ud i at holde hest selv.

- Den kommer med mange gode forslag og alternativer, og generelt mange gode råd til hvis du endnu ikke er klar til din helt egen hest. Den foreslår bl.a. at man søger arbejde på den lokale rideskole eller får sig en part i en stald hvor der altid er nogen der kan hjælpe en.

Er man så heldig at skulle ud og købe sin første egen hest, - eller måske den anden eller tredje eller uanset hvilket nr. hest det er man skal ud og købe, er kapitlet: "Valg af hest" en god ting at læse da den påminder en om alle de ting som er vigtige at huske og vide før man begiver sig ud for at kigge på hest. Den giver gode råd om hvordan man finder den helt rigtige hest uden at man risikerer at stå med håret i postkassen bagefter.

Bogen strækker sig derudover i 11 andre kapitler som giver gode råd om dagligdagen og vigtige ting som udstyr, fodring, sikkerhed og hestens sundhed og meget mere.

- Bogen er nem og overskuelig at slå op i og derudover er den godt skrevet i et sprog som absolut ikke er for svært at følge med i. At den er rigt illustreret gør kun oplevelsen bedre og nemmere at forstå.

Der er en trin for trin opfletnings guide bl.a. som er meget praktisk at have ved hånden de første par gange man forsøger at lave rosenknopper.

Alt i alt er det en god og spændende bog uanset på hvilket niveau du er. Det er en god bog at have ved hånden, enten til at danne sig noget grundviden, men bestemt også til at få inspiration til f.eks. bedre staldmiljø, hestens sundhed, motion med hesten og mange andre relevante emner.

En god bog som bestemt er værd at læse!

* * * *       Anmeldt af Rollo.

Brugernes kommentarer:

ShetJette gav bogen 5 Læseheste
God
God til nybegyndere.. Forære bogen til nye ponyejere ved salg.

Vis flere kommentarer
Du skal være logget ind før du kan kommentere bogen.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider