Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Forstå din islandske hest
Forfatter: Rikke Schultz
Kategori: Almene fagbøger
Sideantal: 204
Sprog: Dansk
Binding: Hardback
Forlag: Rms
Udgivet: 01/01/2004
ISBN: 9788798918905



Forlagets beskrivelse:

For at hest og rytter skal fungere så godt som muligt sammen, er kommunikationen yderst vigtig. Det kan være svært at tolke de signaler hesten sender, hvis den stikker af, slår med halen, har gangartsproblemer eller er urolig under opsidningen. Bogen gennemgår kommunikationen mellem hest og rytter samt en lang række lidelser og forhold, der gør at hesten ikke er i stand til at udføre det, rytteren ønsker.

Bogen kan bestilles direkte hos forfatteren ved at:
1. sende en check til RMA v/ Rikke Shultz, Karlebovej 22-2980 Kokkedal
2. ved at skrive efter et girokort på samme adresse eller til rikkeschultz@yahoo.dk
3. ved at indbetale beløbet på reg. 5064 kto. 0001198267 i Jydske Bank

Husk at skrive navn og adresse bogen skal sendes til!
Pris: kr. 320,00 + kr. 45,00 i forsendelse

Heste-Nettet's anmeldelse:

Dybdegående og velillustreret

Dette er en bog der med stort udbytte kan læses af alle der er hesteinteresserede!

Det er tydeligt at forfatteren har gjort et stort arbejde med at gå i dybden med sine beskrivelser, og det er i de fleste emner lykkedes rigtigt godt!

Bl.a. kan jeg sige at hvor der i andre heste og ridebøger kun er en kort beskrivelse af hestens anatomi, er der her virkelig gået grundigt til værks. Der er ikke kun beskrivelse af hvordan hestens anatomi er, men også hvordan SAMMENHÆNGEN er mellem anatomi, fysiske problemer og præstation. Afsnittet om sadeltilpasning er også langt mere dybdegående end jeg har set i andre bøger.

Der var ikke SÅ meget om træningsmetoder som jeg havde forventet, men det der var overraskede mig positivt ved at være noget ANDET end det man finder i de fleste hestebøger. I stedet for at fortælle særligt meget om den traditionelle træning, har forfatteren valgt at indvie os i den metode der hedder TTEAM. På samme måde indeholder afsnittet om Rytteren en del af det samme som man kan læse i bogen Centreret Ridning. Begge dele var vældig interessant, men lidt kort beskrevet – jeg har valgt at se det som en introduktion, og dem der vil vide mere, kan læse det i bøger specifikt om dette emne.

Bogens absolutte styrke er den dybde der er lagt i at beskrive sammenhængen mellem anatomi og træningsproblemer. Afsnittet om Undersøgelsesmetoder, vil være til stor glæde for dem der har heste, der skal igennem en af de nævnte undersøgelser. Selv om ens egen dyrlæge forklarer hvad hun gør, er det jo godt at være forberedt, og at selv vide lidt om hvad der foregår. Afsnittet om Behandlingsmetoder skal også fremhæves for sin gode beskrivelse af mulige alternative behandlingsmetoder som kiropraktik og akupunktur. Bogen afsluttes med en Symptomliste, hvor man kan slå op hvilke sygdomme der kan være skyld i forskellige fejl hesten gør – der savnede jeg en indledning om at mange af hestens problemer også kan skyldes rytterfejl. Det står ganske vist i kapitlet om Rytteren, men burde nok også fremhæves i symptomlisten.

Bogen er illustreret med mange fine fotos og tegninger, og i mange tilfælde er der små "øvelser" der gør at man måske bedre kan sætte sig i hestens sted, og dermed forstå eventuel modstand fra hesten.

Ud fra titlen var min opfattelse at dette var endnu en bog om at ”kommunikere med heste”, ”hestesprog” eller måske” horsemanship på islandsk”? Men det var det ikke, det var langt mere!

Alt i alt en bog der absolut er værd at læse og værd at eje for enhver rytter – også os der ikke har en Islandsk hest.
* * * *       Anmeldt af Lisbeth (Humle).

Du skal være logget ind før du kan kommentere bogen.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider