Logo used for printing

HN afstemning
Køber du dyrt udstyr for hestens eller din egen skyld?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Gyldendals hestehåndbog
Forfatter:
Kategori: Almene fagbøger
Sideantal: 520
Sprog: Dansk
Binding: Hardback
Forlag: Gyldendal (Website)
Udgivet: 18/11/2002
ISBN: 9788702008654



Forlagets beskrivelse:

Samværet med heste, en ridedisciplin eller avl - interessen for heste kan have mange forgreninger.
Denne bog kommer vidt omkring i menneskets relation til hesten - med hestens velfærd som den røde tråd.
En uundværlig opslagsbog for hesteejeren og spændende læsning for enhver hesteinteresseret.

Heste-Nettet's anmeldelse:

Hver en øre værd!

Førsteindtrykket af bogen kan udtrykkes meget kort – WOW!!!

Gyldendals Hestehåndbog er netop det den kalder sig – nemlig en håndbog.

Den kan både bruges til opslag og til ”hyggelæsning” og er særdeles lærerig. Som hyggelæsning får den skærpet appetitten på at læse mere om de forskellige emner, og som håndbog giver den et godt indblik i rigtigt mange emner!

Første afsnit omhandler hesteracer. Det er valgt at kun omtale de mest almindeligt kendte hesteracer, men til gengæld er hvert kapitel dybdegående og illustreret med meget fine billeder!

Der er ikke kun en beskrivelse af hver races særpræg, men også af historie og lidt omtale af kendte heste inden for netop den race. Ud over det, er der henvisning til avlsforeningernes websites, så læseren selv kan søge yderligere viden.

Efter racebeskrivelserne, kommer der et spændende afsnit om hestens historie – helt tilbage til stenalderen. Afsnittet er dybdegående og logisk opdelt, så man netop kan søge viden om den del af historien man er interesseret i.

Der er en grundig gennemgang af ting man bør overveje i forbindelse med køb af hest – incl. forslag til en købskontrakt, og en grundig beskrivelse af hvordan en handelsundersøgelse foregår. Alene dette kapitel, er nok til at bogen er et must for enhver førstegangskøber!

Afsnit om pleje og pasning, udstyr og grundlæggende rideteori er nok nogenlunde som det kan findes i mange andre hestebøger – men dybdegående nok til at bogen stadig ER et godt opslagsværk på områderne. Og for første gang har jeg den store fornøjelse at finde et helt kapitel om ”Harmoni mellem hest og rytter” i en opslagsbog.

Afsnit om arbejde fra jorden, samt om de forskellige ridedicipliner, giver et godt indblik, og skærper interessen til at læse mere også om de ridedicipliner som man ikke lige selv dyrker!

Dernæst følger kapitler om sundhed og sygdom, om hestens anatomi, hovpleje, fodring, hestehold, horsemanship og hestevelfærd – og til sidst et lille minileksikon.

Igennem alle kapitler, er der små fremhævede bokse, der fremhæver dele af kapitlet, og alle kapitler er fyldt med gode billeder.

Førsteindtrykket var WOW – og det indtryk holder mens man læser bogen.

Det maksimale antal læseheste jeg kan tildele en bog er 5 – og det giver jeg med glæde til denne bog!

* * * * *       Anmeldt af £isbeth (Baloo).

Brugernes kommentarer:

hest-min-hest gav bogen 5 Læseheste
Jeg ville godt eje den
jeg tror det er en super god og man kan lære noget af den- jeg håber jeg få den i julegave

Vis flere kommentarer
Du skal være logget ind før du kan kommentere bogen.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider