Hvad er forskellen på civilkøb, forbrugerkøb og handelskøb?
| Af advokat K. M. Frederiksen |
Hvad er forskellen på civilkøb, forbrugerkøb og handelskøb?
Der er stor forskel på, om du handler privat (civilkøb), privat/professionelt (forbrugerkøb) eller professionelt (handelskøb), idet der gælder forskellige regler for de tre slags køb (se også min foregående artikel om formodningsreglen ved forbrugerkøb).
Formodningsreglen er et godt eksempel på, at der er et større beskyttelseshensyn i relation til forbrugerkøb, da det er lovgivers hensigt at beskytte den svage part (den private forbruger) overfor den professionelle.
Reglerne i købeloven er derfor ikke altid de samme for de forskellige købstyper. Nogle regler er lavet for at beskytte forbrugerne og gælder derfor kun i forbrugerkøb.
Reglerne i loven kan normalt fraviges, hvis sælger og køber aftaler det. Men ved forbrugerkøb er det generelt sådan, at reglerne ikke kan fraviges til skade for forbrugeren. Omvendt kan man ved handelskøb altid aftale, at der skal gælde noget andet, end hvad der står i loven.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at hvis hesten bliver fremvist af en professionel træner/berider, som formidler eller deltager i handlen, betyder dette, at sælger bliver anset for at være professionel, og køber bliver dermed omfattet af de særlige beskyttelsesregler, der gælder for forbrugerkøb.
Gør sælger brug af en salgsstald, når hesten skal sælges, er der normalt to måder, hvorpå hesten kan sælges.
Den ene mulighed er, at salgsstalden køber hesten af sælger og derefter sælger hesten videre i salgsstaldens navn. Dette er den bedste løsning for sælger, da handlen således sker i salgsstaldens navn og dermed på salgsstaldens ansvar.
Den anden mulighed er, at salgsstalden sælger hesten med fuldmagt fra sælger, således at handlen bliver indgået i sælgers navn med salgsstalden som formidler. I denne situation bliver en privat person pludselig anset som værende professionel overfor køber, hvilket vil påvirke bl.a. bevisbyrden for sælger, hvis der senere opstår en retssag omkring handlen.
Hvis man vælger den løsning at sælge hesten til en salgsstald, som er professionel i relation til hestehandel, så skal man være opmærksom på, at salgsstalden i praksis er underlagt en form for skærpet undersøgelsespligt.
En professionel berider som har prøveredet hesten inden handlen, vil i en efterfølgende retssag have svært ved at komme igennem med, at hesten har adfærdsmæssige fejl, idet en professionel berider skulle have opdaget en sådan fejl ved prøveridning af hesten.
Forholdet er det samme, hvis en hestepraktiserende dyrlæge køber en hest privat og undlader en handelsundersøgelse ved en kollega. Dyrlægen vil ikke efterfølgende kunne påberåbe sig en fysisk mangel, som en handelsundersøgende dyrlæge skulle have opdaget, idet dyrlægen selv bliver anset for at have lavet en handelsundersøgelse af hesten.
Det er dog vigtigt at påpege, at en sælger altid har en oplysningspligt overfor køber. Dette medfører, at en sælger ikke kan tilbageholde oplysninger om en mangel ved hesten og håbe på, at forholdet ikke bliver opdaget.
Hvis en sælger vælger at tilbageholde væsentlige oplysninger som har betydning for købers valg af hesten, så vil køber uanset sin profession kunne rette krav mod sælger i relation til den mangel der er tilbageholdt oplysninger omkring.
Det er derfor mit råd, at du i en salgssituation kontakter din advokat, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bliver anset for professionel eller privat, da dette kan få stor betydning, hvis sagen ender i retten.