Fakta
| Type: Let hest. |
| Oprindelse: USA. |
| Udbredelse: Europa og Usa. |
| Type / blod: Varmblod. |
| Egenskaber: Bliver hovedsageligt brugt til western. |
| Temperament: Rolig men udholdende og hårdfør. |
| Farve: Appaloosaen er kendt for sine pletter og findes i alle farver. |
| Stg: 145cm - 160cm. |
Racebeskrivelse
Eksteriør
Appaloosaen har tre særlige kendetegn: 1) Meleret eller broget hud. 2) Hvid Sclera (scleraen er det område af øjet der omkranser hornhinden - den farvede eller pigmenterede del), og 3) stribede hove.
En Appaloosa er næsten altid plettet, men der er mange forskellige måder den kan være plettet på. Appaloosa Horse club regner med at der er 13 grundfarver, og 7 typer pelsmønstre fra ensfarvet til fuldplettet.
Historie
Omkring år 1500 havde de første spaniere etableret sig i Mexico med kvæg-, fåre- og hesteavl. Indianerne arbejdede sammen med disse nybyggere, men måtte ikke ride deres heste. Gradvis begyndte indianerne dog at stjæle heste fra spanierne i Mexico, og lærte også hestehold. I 1621 afgår et skib fra Triest i Italien til Vera Cruz i Mexico, og skibet havde plettede heste med ombord. Det tog dog mange år, før der blev set plettede heste nordpå.
På grund af Navajo indianerne er det meget sandsynligt at de plettede heste kom i nærheden af Nez Perce indianerne omkring år 1700.
På det tidspunkt var Nez Perce indianerne etablerede ved kolonisationsgrænsen mellem Oregon, Idaho og Washington, hvor de ernærende sig som fiskere. I løbet af sommeren forlod de dalene, og begav sig op i bjergene, hvor de handlede med Shoshone indianerne. Ved disse handler stiftede de første gang bekendtskab med dyr, så store som hjorte, som levede af græs og blev brugt til pakdyr.
Nez Perce indianerne byttede sig naturligvis til sådan et dyr, og hurtigt byttede de sig til flere. Da Nez Perce indianerne havde byttet sig til adskillige dyr, holdt de op med at bytte. De begyndte derimod at stjæle dem. Efter en 15-20 år havde alle Nez Perce indianerne heste, og havde lært sig hestehold. På mindre end hundrede år skete der en stor forandring med Nez Perce stammen; fra at leve af fiskeri og agerbrug, blive de nomader og jægere. Nez Perce indianerne forblev den eneste stamme der fremavlede heste. For dem handlede det ikke blot om at forøge hestebestanden, men de selekterede de heste der skulle bruges i avlen. De sværere heste blev ikke benyttet i avlen, men kun anvendt som pakdyr. De hurtige og atletiske hopper og hingste, blev derimod brugt i avlen. Med det formål at avle hurtige og udholdende heste, som skulle bruges til bøffeljagt og i krig.
Det mest fascinerende omkring Nez Perce indianernes hesteavl var! at der i virkeligheden ikke var nogen, der på noget tidspunkt havde lært disse indianere noget om selektering af avlsdyr. I 1806 beskriver, ekspeditionsleder og senere guvernør i Louisiana, M. Lewis i en artikel om sin fascination af elegancen, kvaliteten og udholdenheden af Nez Perce indianernes heste. Han skriver videre i sin artikel, at mindre gode heste blev kastreret og kun de gode heste indgik i avlen. Det er helt klart Nez Perce Indianernes fortjeneste, at der på grund af deres fremragende avlsarbejde eksistere Appaloosaer.
Navnet APPALOOSA har racen først fået sent, omkring 1870. På det tidspunkt var der begyndt at blive etableret landbrug langs floden Palouse. Det var også her at Nez Perce Indianerne havde bosat sig, og avlede en masse af disse plettede heste. Bønderne begyndte at kalde disse heste "Palouse", siden hen "Palousey horse" derfra opstod ordet "A Palousey". I gennem tiden blev ordet "A Palousey" udtalt utydelig "Apalousey", og ud af dette ord fremkom det endelige navn "Appaloosa".
Det sørgeligste kapitel i Appaloosas historie begyndte den 15. maj 1877. Hvor U.S. Kavaleriets General Howard gav ordre til indianerhøvdingen Chief Joseph og hans folk, at de havde 30 dage til at flytte alle deres ejendele til et reservat ved navn Lapwai. Indianerne lovede at flytte, men da tiden var kort blev de nødt til at krydse Snake River. Floden var omkring 400 meter bred, og på den årstid var det en enorm stærk strøm, af iskoldt smeltevand, der løb ned igennem floden. Nez Perce indianerne begav sig af sted mod den anden side, trækkende med deres heste der var forbundet af deres bøffelskind. Strømmen var desværre så stærk at adskillige heste drev væk. Alle mennesker overlevede turen igennem floden, men 900 Appaloosaer druknede.
Nez Perce indianernes karavane begav sig af sted mod Lapwai reservatet. På vejen dertil har indianerne og nybygger flere sammenstød, der kulminerede med at 3 unge indianere dræber 4 nybyggere. Dette udløser en regulær krig, så indianernes flytning var nu en krigskaravane. I de tidlige morgentimer den 17. juni blev indianerne angrebet af Kaptajn Perrys deling fra U.S. kavaleriet, men de 112 soldater havde ingen chancer mod de 65 indianere. Dette udløser en klapjagt på indianerne, som vare i 3 måneder og strækker sig over 2000 km. Ved Clearwater foretager General Howard et uventet angreb med 580 soldater mod 100 Nez Perce indianerne, der heldigvis vidste hvordan de skulle stoppe angrebet. Nez Perce indianerne flygter over Lolo passet, med det formål at forlade USA, for at tilslutte sig indianerhøvdingen Sitting Bull's Sioux indianer i Canada.
I det, at U.S. Kavaleriet benyttede sig af telegrafi, lykkedes det dem at afskære Nez Perce indianernes flugt til Canada. Den 29. september ved morgengry blev indianerne igen angrebet, 600 soldater der stod ansigt til ansigt med 120 Nez Perce indianer. Der endnu engang fik stoppet angrebet, men 6 dage senere belejrede General Howards soldater dem. Den 5. oktober 1877 overgav Nez Perce indianerne sig. De tilbageværende Appaloosaer blev konfiskeret og derefter solgt i Fort Keogh. Nez Perce indianere blev drevet til Lapwai reservatet.
læs mere om Appaloosaen på www.appaloosa.dk
Kilde: www.appaloosa.dk
Nederste billede er udlånt af Pernille Rydberg.
Appaloosaen har tre særlige kendetegn: 1) Meleret eller broget hud. 2) Hvid Sclera (scleraen er det område af øjet der omkranser hornhinden - den farvede eller pigmenterede del), og 3) stribede hove.
En Appaloosa er næsten altid plettet, men der er mange forskellige måder den kan være plettet på. Appaloosa Horse club regner med at der er 13 grundfarver, og 7 typer pelsmønstre fra ensfarvet til fuldplettet.
Historie
Omkring år 1500 havde de første spaniere etableret sig i Mexico med kvæg-, fåre- og hesteavl. Indianerne arbejdede sammen med disse nybyggere, men måtte ikke ride deres heste. Gradvis begyndte indianerne dog at stjæle heste fra spanierne i Mexico, og lærte også hestehold. I 1621 afgår et skib fra Triest i Italien til Vera Cruz i Mexico, og skibet havde plettede heste med ombord. Det tog dog mange år, før der blev set plettede heste nordpå.
På grund af Navajo indianerne er det meget sandsynligt at de plettede heste kom i nærheden af Nez Perce indianerne omkring år 1700.
På det tidspunkt var Nez Perce indianerne etablerede ved kolonisationsgrænsen mellem Oregon, Idaho og Washington, hvor de ernærende sig som fiskere. I løbet af sommeren forlod de dalene, og begav sig op i bjergene, hvor de handlede med Shoshone indianerne. Ved disse handler stiftede de første gang bekendtskab med dyr, så store som hjorte, som levede af græs og blev brugt til pakdyr.
Nez Perce indianerne byttede sig naturligvis til sådan et dyr, og hurtigt byttede de sig til flere. Da Nez Perce indianerne havde byttet sig til adskillige dyr, holdt de op med at bytte. De begyndte derimod at stjæle dem. Efter en 15-20 år havde alle Nez Perce indianerne heste, og havde lært sig hestehold. På mindre end hundrede år skete der en stor forandring med Nez Perce stammen; fra at leve af fiskeri og agerbrug, blive de nomader og jægere. Nez Perce indianerne forblev den eneste stamme der fremavlede heste. For dem handlede det ikke blot om at forøge hestebestanden, men de selekterede de heste der skulle bruges i avlen. De sværere heste blev ikke benyttet i avlen, men kun anvendt som pakdyr. De hurtige og atletiske hopper og hingste, blev derimod brugt i avlen. Med det formål at avle hurtige og udholdende heste, som skulle bruges til bøffeljagt og i krig.
Det mest fascinerende omkring Nez Perce indianernes hesteavl var! at der i virkeligheden ikke var nogen, der på noget tidspunkt havde lært disse indianere noget om selektering af avlsdyr. I 1806 beskriver, ekspeditionsleder og senere guvernør i Louisiana, M. Lewis i en artikel om sin fascination af elegancen, kvaliteten og udholdenheden af Nez Perce indianernes heste. Han skriver videre i sin artikel, at mindre gode heste blev kastreret og kun de gode heste indgik i avlen. Det er helt klart Nez Perce Indianernes fortjeneste, at der på grund af deres fremragende avlsarbejde eksistere Appaloosaer.
Navnet APPALOOSA har racen først fået sent, omkring 1870. På det tidspunkt var der begyndt at blive etableret landbrug langs floden Palouse. Det var også her at Nez Perce Indianerne havde bosat sig, og avlede en masse af disse plettede heste. Bønderne begyndte at kalde disse heste "Palouse", siden hen "Palousey horse" derfra opstod ordet "A Palousey". I gennem tiden blev ordet "A Palousey" udtalt utydelig "Apalousey", og ud af dette ord fremkom det endelige navn "Appaloosa".
Det sørgeligste kapitel i Appaloosas historie begyndte den 15. maj 1877. Hvor U.S. Kavaleriets General Howard gav ordre til indianerhøvdingen Chief Joseph og hans folk, at de havde 30 dage til at flytte alle deres ejendele til et reservat ved navn Lapwai. Indianerne lovede at flytte, men da tiden var kort blev de nødt til at krydse Snake River. Floden var omkring 400 meter bred, og på den årstid var det en enorm stærk strøm, af iskoldt smeltevand, der løb ned igennem floden. Nez Perce indianerne begav sig af sted mod den anden side, trækkende med deres heste der var forbundet af deres bøffelskind. Strømmen var desværre så stærk at adskillige heste drev væk. Alle mennesker overlevede turen igennem floden, men 900 Appaloosaer druknede.
Nez Perce indianernes karavane begav sig af sted mod Lapwai reservatet. På vejen dertil har indianerne og nybygger flere sammenstød, der kulminerede med at 3 unge indianere dræber 4 nybyggere. Dette udløser en regulær krig, så indianernes flytning var nu en krigskaravane. I de tidlige morgentimer den 17. juni blev indianerne angrebet af Kaptajn Perrys deling fra U.S. kavaleriet, men de 112 soldater havde ingen chancer mod de 65 indianere. Dette udløser en klapjagt på indianerne, som vare i 3 måneder og strækker sig over 2000 km. Ved Clearwater foretager General Howard et uventet angreb med 580 soldater mod 100 Nez Perce indianerne, der heldigvis vidste hvordan de skulle stoppe angrebet. Nez Perce indianerne flygter over Lolo passet, med det formål at forlade USA, for at tilslutte sig indianerhøvdingen Sitting Bull's Sioux indianer i Canada.
I det, at U.S. Kavaleriet benyttede sig af telegrafi, lykkedes det dem at afskære Nez Perce indianernes flugt til Canada. Den 29. september ved morgengry blev indianerne igen angrebet, 600 soldater der stod ansigt til ansigt med 120 Nez Perce indianer. Der endnu engang fik stoppet angrebet, men 6 dage senere belejrede General Howards soldater dem. Den 5. oktober 1877 overgav Nez Perce indianerne sig. De tilbageværende Appaloosaer blev konfiskeret og derefter solgt i Fort Keogh. Nez Perce indianere blev drevet til Lapwai reservatet.
læs mere om Appaloosaen på www.appaloosa.dk
Kilde: www.appaloosa.dk
Nederste billede er udlånt af Pernille Rydberg.
