Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Nordlandshest / Lyngshest

Fakta

Type: Pony, men omtales ofte, i lighed med Islænderen, som værende hest.
Oprindelse: Norge.
Udbredelse: Norge.
Blod: Koldblod.
Egenskaber: Egner sig til ridning, kørsel, og har desuden været meget brugt i landbruget som arbejdshest.
Temperament: Modig, samarbejdsvillig og omgængelig.
Farve: Alle farver, på nær Albino og brogede varianter, er tilladt – rød er den almindeligste. Aftegn på benene ses sjældent, aftegn i hovedet er derimod ikke sjældne.
Stg: ses fra 128cm til 140 cm i stg.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
Nordlandshesten/Lyngshesten er en stærk lille norsk hest, der i bygning og udseende minder meget om den Islandske hest, med harmonisk, men stærk, bygning samt et roligt temperament. Desuden er racen kendt for at være ualmindelig sikker på foden, samt sit gåpåmod og samarbejdsvilje. Hovedet er pænt med god harmoni mellem hals og nakke. Kroppen er lang, ryg og lænd muskuløse. Krydset skal være forholdsvis hældende, og lårene velvinklede og muskuløse. Brystet er dybt og bredt. Benene er tørre, muskuløse, velmarkede og velstillede. Typisk for racen ses stærke, hårdføre ben, og hove med ualmindelig god hornkvalitet. En smule hovskæg er typisk for racen. Bevægelsen er jævn, god overtrædning og god haseaktion.

Historie:
Nordlandshesten/Lyngshesten er en af de gamle norske nationalracer. I 1930'erne blev avlen sat i system. Under II verdenskrig gik det stærkt tilbage for racen, og den blev på dette tidspunkt betegnet som værende udrydningstruet. I dag anser man den ikke længere for udrydningstruet. Det kræver dog stadig struktureret og målbevidst avlsarbejde at opnå fremgang på grund af begrænset genmateriale og et ønske om at bevare racens særpræg uden indkrydsning af andre racer.

Inden for de sidste par år, er der blevet fremsat teorier omhandlende slægtsskabet mellem Nordlandshesten/Lyngsheste, Islænderen og Shetlandsponyen. Teorierne nævner sandsynligheden for at de tre racer skulle være beslægtet.

Man ved at nordmændene havde små heste med sig fra Norge til Island fra 500-tallet og fremefter. Man ved også at vikingerne var på Shetlands øerne, og det er ikke usandsynlig at de også her havde heste med sig. Det betyder at også Shetlandsponyen måske også har en smule gammel norsk race i sig.

Nordlandshesten/Lyngshesten er utrolig alsidig og har gennem tiden været brugt både i landbruget og som ride- og kørehest, hvor den egner sig fremragende både til børn og voksne. Desuden viser racen store evner i konkurrencekørsel, springning, dressur og turridning. Den force er er dens sikre fodfæste og store udholdenhed. Racen fungerer også ofte godt i rollen som handicaphest.

Avlen af Nordlandshesten/Lyngshesten administreres i dag af Landslaget for Nordlandshest/Lyngshest i Norge. Læs mere om Nordlandshesten/Lyngshesten på:

Landslaget for Nordlandshest/Lyngshest

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider