Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Fuldblod

Fakta

Type: Let hest.
Oprindelse: England.
Udbredelse: Hele verden.
Blod: Fuldblod.
Egenskaber: Væddeløb, spring, bruges desuden ofte til forædling af tungere hesteracer.
Temperament: Modig, livlig, opmærksom, venlig. Har dog ry for at have et temmelig sensibelt temperament.
Farve: Alle rene farver.
Stg: 160 – 168 cm, tidligere var gennemsnitshøjden kun ca. 142 cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
I avlen af fuldblodsheste lægges der stor vægt på hastigheden og fremdriften, derfor er det yderst vigtigt at fuldblodshesten har en knoglebygning som giver plads til store muskler. Det er også vigtigt at vinklen mellem hofte- og lårben er bred. Selve lårbenet skal derfor også være langt. Man ønsker at fremavle en ædelt udseende hest med slanke lemmer og så megen styrke og smidighed at den uden problemer er i stand til at løbe hurtigt over længere distancer samt manøvrere i høj hastighed (omkring 50-60 km/t) således som galopløb foreskriver.

Historie:
Gennem mere end 250 års avl, hvor kun de fineste hingste og bedste hopper anvendtes, har man fremavlet overlegen excellence til galop banerne verden over. De første fuldblods heste kom til verden i England, hvor man tilbage i 1791 oprettede en stambog: The General Stud Book, der udgives endnu den dag i dag i England af forlaget Weatherby & Sons. Alle fuldblods heste stammer fra 3 arabiske hingste: Darley Arabian , Godolphin Arabian og Byerly Turk.

Fuldblodshesten har fungeret som forædler i stort set alle moderne ridehesteracer, racens betydning kan ikke overvuderes. De rene fuldblodsheste har betegnelsen XX efter deres navne. Der findes to forskellige typer af fuldblodsheste. Den ene, og mest almindelige, bliver brugt til løb på forholdsvis korte distancer uden forhindringer. Den anden bliver brugt til hurdleløb og steeplechase og er ofte kraftigere og højere, med et mere roligt sind. Denne type ses ikke så tit i Danmark.

Fuldblodshesten er nok den eneste race hvor det kræves at hopperne bedækkes på den naturlige måde. Det er der meget strenge regler om. Der anvendes ikke kunstig inseminering i fuldblods avlen.

Billederne er venligst udlånt af: Janne og
"The International Museum of the Horse"

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider