Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Camargue

Fakta

Type: Pony.
Oprindelse: Frankrig - Camargue
Udbredelse: Sydfrankrig.
Type / blod: Varmblod.
Egenskaber: Ridning - bruges især af de lokale Camargue-cowboys.
Temperament: Energisk, villig og modig.
Farve: Gråskimmel, gråhvid.
Stg: 134cm - 145cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse
Selv om Camargue hestens bygning ikke lever op til vor tids ideal om en moderne ridehest, er det en umådelig holdbar, udholdende og intelligent race. Hovedet er ofte groft med et venligt og intelligent udtryk. Halsen er kort og kraftig. Skulderen ofte stejl, hvilket også er en af årsagerne til racens specielle trav, og krydset ofte afskydende med en lavt ansat hale. Bagparten er muskuløs og benene stærke med god knoglebygning. Hovene, der er sunde og stærke, behøver sjældent skoning. Man og hale har kraftig hårvækst. Camargue hesten er desuden kendetegnet ved frie og energiske gangarter i skridt og galop, mens traven sjældent benyttes.

Historie
Racen, der gennem tiden har opnået den romantiske betegnelse som "Havets Heste", stammer fra Rhônedeltaet ved Marseille i Sydfrankrig. Her lever hestene i store halvvilde flokke (manades). Området består af delvist oversvømmet marskland domineres af en utrolig saltmættet vind, kaldet Mistralen. Disse specielle forhold har været med til at udvikle Camargue hesten til en særdeles hårdfør og stærk race der uden problemer kan leve af de siv og rør, der vokser i området. Racen bruges af de lokale cowboys: gardiens, og for dem er hestene helt og aldeles uundværlige til vogtningen af de tyreflokke der også lever i Camargue-området.

Man mener, at Camargue hesten nedstammer fra de forhistoriske heste man har fundet rester af i Solture i 1800-tallet. Denne teori bygger desuden på racens store lighed med hulemalerierne fundet i Lascauxgrotten der er dateret til 15.000 år f.Kr.

Under maurernes invasion, fik Camargue hesten tilført blod fra de berbere der blev indført i området. Siden da er der ikke blevet blandet andet blod ind i Camargue hesten, dette skyldes hovedsageligt områdets isolation.

Billederne er venligst udlånt af:
Celia Persson

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider