Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Boulonnais

Fakta

Type: Svær hest.
Oprindelse: Nord Frankrig.
Udbredelse: Frankrig.
Blod: Koldblod.
Egenskaber: Smuk og intelligent arbejdshest.
Temperament: Livlig, intelligent og omgængelig.
Farve: Oftest gråskimlet, men ses også i rød og brun.
Stg: 1,60 m til 1,78 m og fra 650 kg til 1.000 kg.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
En svær, og på samme tid elegant, trækhest, der i bygning minder utrolig meget om percheronen.

Hovedet, der kan virke ”arabisk”, er fint med en lige eller konkav næseryg, store øjne og små ører.
Halsen er stærk og kraftig, kroppen dyb og muskuløs med en fyldig bringe og skulder. Brystet er dybt og bredt, ryggen kort og bagparten muskuløs med et rundet kryds.
Lemmerne er korte og muskuløse, stærke led og en beskeden fane.
Hårlaget er fint og næsten silkeagtigt.

Historie:
Racen stammer tilbage fra krydsninger mellem svære heste og heste af orientalsk oprindelse samt andalusiere.
Hestene, der blev redet af Cæsars legionærer, blev senere igen krydset med de nord europæiske stridsheste, korsridderne bragte med sig.

Inden jernbanens opfindelse blev Boulonnaisen brugt til at trække tunge kareter og militært materiel.
I dag bruges de enkelte steder i landbruget, og har stadig deres forfædres ædle udseende og ydeevne.

Billederne er venligst udlånt af:
Tina Gundesen »Holbergsgaard«

Hesten med rytter er hoppen Oasis (født 2002), den anden er avlshingsten Pequo (født 2003). Begge heste står i Danmark.


Læs mere på www.boulonnais.dk

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider