Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Trakehner

Fakta

Type: Let hest.
Oprindelse: Tyskland - Østpreussen.
Udbredelse: Europa, Amerika, Afrika, Asien.
Blod: Varmblod.
Egenskaber: Dressur, Spring, Ridehest.
Temperament: temperamentsfuld, intelligent, udholdende, hårdfør.
Farve: Brun, sort, fuks - alle rene farver forekommer + broget.
Stg: 160cm - 168cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
Denne hesterace udspringer fra idealforestillingen om en præstationsvillig, pålidelig ædel hest.
Trakehneren er en køn og harmonisk bygget ridehest. Den har et smukt ædelt hoved med en bred pande, store livlige øjne og lange velstillede ører. Halsen er lang og smukt formet. Skulderen skrå og fast men en høj manke. Brystet er dybt og bredt, ryggen middellang og stærk, krydset muskuløst og let hældende.
Benene er tørre med korte piber og stærke hove.

Historie:
Trakehnerracens historie er bemærkelsesværdig heste- og kulturhistorie. Racen er den ældste rideheste-race, der bevidst er avlet som en ædel ridehest med henblik på størst mulig ridelighed og præstationsformåen. Samtidig har få hesteracer en så dramatisk historie som trakehneren.

Det populære navn "Trakehneren" stammer fra hovedstutteriet Trakehnen, som blev grundlagt allerede i 1732 i den østlige del af Østpreussen. Østpreussen blev allerede i middelalderen grundlagt af den tyske ridderorden og blev senere indlemmet i det Preussiske kejserdømme. Rent geografisk var området adskilt fra det øvrige Preussen af den såkaldte polske korridor.

I stutteriets storhedstid var der en bestand på mere end 300 avlshopper, som blev selekteret for deres egenskaber som rideheste. Hopperne blev afprøvet på jagter i terrænet omkring hovedstutteriet, som omfattede mere end 10.000 tdr. land. Hingstene blev afprøvet på en særlig prøvestation. I slutningen af 1700-tallet blev der indkrydset en meget stor andel araberblod og engelsk fuldblod i racen ( nær ved 80 pct.) for at forbedre racens egenskaber som jagthest. Samtidig gav det en meget hurtig og adræt officershest til kavaleriet.

Systematisk stambogsføring påbegyndtes i 1780 på Trakehnen. Omtrent samtidig blev de første landbeskelerhingste (11 stk.) ved kejserlig ordre udstationeret i det øvrige Østpreussen for at forbedre avlen ude i området. Denne praksis fortsatte helt op til 2. verdenskrig, og det er ad denne vej, avlen på Trakehnen har fået så stor betydning for racen. Der gik dog også en trafik den modsatte vej, således at enkelte virkelig gode heste fra oplandet hentedes til stutteriet. I 1787 begyndte man at brændemærke hestene fra Trakehnen med én elgskovl på højre lår, for at sikre identifikation af dyrene. Dyr udenfor hovedstutteriet blev mærket på venstre lår. Først 100 år senere udvidede man den systematiske stambogsføring til at omfatte heste fra hele det Østpreussiske område. Denne stambogsføring var i øvrigt en udløber af den omfattende organisering af landbruget i hele det nordlige Europa, som foregik i slutningen af 1800-tallet. Den korrekte betegnelse for racen i dag er den "østpreussiske varmblodshest", idet det er et mindretal af dyrene, der nedstammer i lige linie fra hovedstutteriets avlsdyr.

I den Østpreussiske stambog, var der lige inden udbruddet af 2. verdenskrig optaget ca. 25.000 hopper. På det tidspunkt blev racen anset for at være verdens fornemste kavaleri hest. Som konkurrencehest var den næsten enerådende.

Østpreussens, og dermed Trakehnens, udsatte politiske og geografiske position mellem Rusland og det øvrige Europa har gjort området til krigsskueplads ved flere storpolitiske konflikter. Første gang under den 1. Napolenskrig var det nødvendigt at rømme Trakehnen og leve i landflygtighed for at redde hestene. Samtlige dyr måtte drage østpå til Rusland indtil krigens afslutning. Transporten måtte nødvendigvis ske til fods, og en vis selektion af hestene for hårdførhed fandt sted, idet de svageste bukkede under. Under 1. verdenskrig blev avlsdyrene sendt med tog til Schlesien i det centrale Tyskland. Først i 1919 var alle dyrene sendt retur til Trakehnen.

Under den kaotiske afslutning på 2. verdenskrig blev nærmest hele Østpreussen rømmet, og avlshopper blev spændt for vogne med familie og bohave og drog mod vest. Den over 1000 km lange færd, disse hundreder af heste foretog i en af de hårdeste vintre i det forgangne århundrede, er ofte blevet kaldt "verdens hårdeste materialeprøve". Trakehnen blev ryddet for heste og der har ikke siden foregået nogen avl af heste på stutteriet. Trakehenen tilhører nu Rusland, og bygningerne som findes endnu, har i en lang årrække været forfærdelig misligholdt.

Nogle af hopperne og et antal hingste fra Trakehnen blev sendt med tog mod vest. Mange af hestene på hovestutteriet, og de resterende i hele Østpreussen, forsvandt under krigens afslutning. En del blev taget som krigsbytte, men de fleste blev sikkert brugt til menneskeføde. Af de 300 elitehopper fra hovedstutteriet kom kun godt 20 levende til Vesttyskland, og af de 25.000 østpreussiske hopper resterede efter utrolige strabadser kun ca. 700 til genopbygningen af racen. Ca. 50 hingste blev også reddet fra krigens hærgen.

Kun ca. 100 af de overlevende hopper var af god kvalitet. Med denne rest af verdens engang fornemste ridehest begyndte en gruppe af utrættelige hestefolk og entusiaster at genoprette "trakehnerracen" i Tyskland, ved hjælp af en stambogsføring, der alene godtog avlsdyr med en dokumenteret trakehnerafstamning samt engelsk og arabisk fuldblod. For de fleste af hoppernes vedkommende bestod "dokumentationen" i brændemærket på venstre lår, idet deres papirer var gået tabt.

Derfor stopper den kendte del af afstamningen på mange trakehnere i dag ved en stammoder fra 1945. Heldigvis blev en stor del af de heste russerne tog som krigsbytte samlet på stutteriet Kirow i det sydvestlige Rusland. Siden krigen har man fortsat avlen og stambogsføringen af rideheste her, og en stor del af dyrene på Kirow er rene trakehnere af en meget høj kvalitet, der nedstammer direkte fra Trakehnens avlsdyr. Efter koldkrigens afslutning er det i de senere år lykkedes at importere dyr fra Kirow til Vesteuropa - bl.a. er en del heste, heriblandt et par avlshingste, kommet til Danmark.

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider