Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Mustang

Fakta

Type: Let hest.
Oprindelse: USA.
Udbredelse: USA.
Blod: Varmblod.
Egenskaber: Let ridehest - alt afhængig af det enkelte individs stand og bygning.
Temperament: Tapper, selvstændig og egenrådig.
Farve: Alle farver.
Stangmål: Kan variere meget fra område til område, men er normalt mellem 137cm - 160cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
Mustang racen er en let ridehest. Knoglebygningen er god og stærk. Lemmer og hove er meget stærke og faste.

Generelle data:
Mustangs er kendt for at være utrolig hårdfør og nøjsom.
Mustangs er meget rolige og med stor indlæringsevne.
Mustangs egner sig til ridehest, kvæghest og er utrolig udholdende, hurtig, livlig og meget adræt.
Mustangen har desuden medvirket til fremavlen af bla. Quarter horse, Appalosa og Paint.

Historie:
Mustangen nedstammer fra de spanske heste som conquastadorerne i 15-1600 tallet bragte med til Amerika. Mange af disse spanske heste slap fri og dannede grundlaget for den nordamerikanske vildhest Mustang. Disse heste levede frit og tilpassede sig klimaet gennem naturlig udvælgelse.
Den ædle spanske hest ændrede sig til en hårdfør og nøjsom Mustang.

Amerikanerne har altid brugt Mustangs til alt fra mad, foder, trækdyr til ridehest. På et tidspunkt i 1970'erne var bestanden af Mustangs hårdt presset, da deres naturlige områder efterhånden var blevet for små til det faktiske antal heste. Mange Mustangs levede derfor en kummerlig tilværelse og blev et stort problem for farmerne, da Mustangen forsøgte at skaffe føde på enhver måde.

Der blev derfor vedtaget en lovgivning, der skulle beskytte Mustangs og sikre en bæredygtig bestand i de mange forskellige områder rundt om på det nordamerikanske kontinent. Mustang bestanden er opdelt i forskellige stammer, da hestenes bevægelse er begrænset af naturlige forhindringer som bjerge og floder.
Disse stammer kan have vidt forskellige egenskaber, indlæringsevne, intelligens og kropsbygning. BLM (Bureau of Land Management) er sat til at sikre Mustang bestanden samt indfangning af adoptions heste.
BLM har stationer overalt i USA, hvor der er naturlige bestande af Mustangs. Al adoption af Mustang foregår gennem BLM, som også foretager kontrol af adopterede Mustangs, så man sikre en træning og human behandling af Mustangs.

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider