Fakta
| Type: Pony. |
| Oprindelse: England - Westmoreland og Cumberland |
| Udbredelse: England. |
| Blod: Koldblod. |
| Egenskaber: Ridepony - især brugt til langture. |
| Temperament: Livlig, energisk pony; velegnet til ridning, både dressur, spring, skovture og er også en rigtig fin kørepony, så alt i alt en all-round pony, som med sit rolige væsen er gode til børn og voksne idet de kan bære op til omkring 90kg. |
| Farve: Hovedsagelig sort, sjældnere ses mørkebrun eller gråskimlet. Rød, plettet og broget accepteres ikke. Stjerne og/eller |
| lidt hvidt på eller under koden er acceptabelt. |
| For meget hvidt er ikke velset, men sådanne ponyer kan dog registreres. |
| Stg: Ikke over 142,2 cm. |
Racebeskrivelse
Eksteriørbeskrivelse:
Fellponyens hoved er lille og tørt, med små, velansatte ører. Skulderen er fast og skrå. Kroppen muskuløs med et bredt bryst og stærke lænder. Bagparten stærk og hældende. Man og hale er hårrige, og halen er højt og frit ansat. Benene er rene og tørre med faner.
Fellponyens bevægelse: Skridten skal være frisk og taktfast.
Traven skal være taktfast med god knæ- og haseaktion, og god fremføring af skulder samt godt afskub bagfra, så bagbenene kommer godt ind under ponyen, samt god fremaddrift og udholdenhed.
Historie:
Tidligere var Fell ponyen en udpræget arbejdshest, der blev brugt i landbruget, og som pakdyr i Northumberlands blyminer. Indtil slutningen af 1800-tallet århundrede transporterede Fell ponyerne blymalm ud til havnebyerne, da der dengang ikke fandtes nogen veje, hvor det var muligt at køre med vogne. Det var almindeligt, at hver pony bar 120kg, på strækninger på 50-60km hver dag.
Desuden var Fell ponyen en meget brugt langturshest, da den med god far kunne tilbagelægge lange strækninger uden at blive træt. I dag anvendes den næsten udelukkende som ridepony. Formentlig nedstammer Fell ponyen fra de friesere romerne indførte i England, samt den nu uddøde Galloway-race fra Vestskotlands lavland - om disse skrev forfatteren Gervase Markham i det 17. århundrede, "Der findes i Skotland en race af små heste, man kalder Gallowayheste, hvis ædle form, lette bevægelser, glansfulde hår og uendelige sejhed gør dem til noget nær de bedste småheste der avles nogetsteds".
Billederne er venligst udlånt af:
"The International Museum of the Horse" (Kilde: Anne Schilling) samt Pia Aagaard som har lånt os billedet af den brune
Fellponyens hoved er lille og tørt, med små, velansatte ører. Skulderen er fast og skrå. Kroppen muskuløs med et bredt bryst og stærke lænder. Bagparten stærk og hældende. Man og hale er hårrige, og halen er højt og frit ansat. Benene er rene og tørre med faner.
Fellponyens bevægelse: Skridten skal være frisk og taktfast.
Traven skal være taktfast med god knæ- og haseaktion, og god fremføring af skulder samt godt afskub bagfra, så bagbenene kommer godt ind under ponyen, samt god fremaddrift og udholdenhed.
Historie:
Tidligere var Fell ponyen en udpræget arbejdshest, der blev brugt i landbruget, og som pakdyr i Northumberlands blyminer. Indtil slutningen af 1800-tallet århundrede transporterede Fell ponyerne blymalm ud til havnebyerne, da der dengang ikke fandtes nogen veje, hvor det var muligt at køre med vogne. Det var almindeligt, at hver pony bar 120kg, på strækninger på 50-60km hver dag.
Desuden var Fell ponyen en meget brugt langturshest, da den med god far kunne tilbagelægge lange strækninger uden at blive træt. I dag anvendes den næsten udelukkende som ridepony. Formentlig nedstammer Fell ponyen fra de friesere romerne indførte i England, samt den nu uddøde Galloway-race fra Vestskotlands lavland - om disse skrev forfatteren Gervase Markham i det 17. århundrede, "Der findes i Skotland en race af små heste, man kalder Gallowayheste, hvis ædle form, lette bevægelser, glansfulde hår og uendelige sejhed gør dem til noget nær de bedste småheste der avles nogetsteds".
Billederne er venligst udlånt af:
"The International Museum of the Horse" (Kilde: Anne Schilling) samt Pia Aagaard som har lånt os billedet af den brune
.JPG)
