Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Falabella

Fakta

Type: Miniature.
Oprindelse: Argentina.
Udbredelse:Racen er sjælden, og de fleste heste finder man stadig i Argentina.
Der findes stutterier i både Europa og Nordamerika.
Type/blod:Varmblod.
Egenskaber: Bruges som kørepony og kæledyr.
Temperament: Venlig og intelligent; er ideel som kæledyr.
Farve: Alle farver er tilladte.
Stg: Falabella Stamboek Europa godkender Falabella op til 92 cm i stang, målt ved kåring som 3 årig.
Det er en myte at hesten er 35-40 cm generelt, dette ses kun ved de heste som har genet for dværgvækst. Disse heste avles der yderst sjældent på.

Racebeskrivelse

Stambogsføring:
Falabella hopper skal stille til kåring som 3 årig eller senere og avlsgodkendes, før de må bruges i avl.
Falabella hingste skal ligeledes stille til kåring og avlsgodkendes. Derudover skal hingsten have godkendt sædkvalitet og gennemgå helbredsundersøgelse 3 år i træk. Derefter opnår hingsten livslang godkendelse som avlshingst såfremt tilfredsstillende test kan fremlægges. Al kåring og avlsgodkendelse foregår i Holland, hvor Falabella Stamboek Europa har hovedsæde.

Eksteriørbeskrivelse:
Falabellaen er i bund og grund ikke en pony, men kan sammenlignes med en hest i miniformat. Idealet er en miniature hest med en krop som en araber eller en Morgan. Falabellaen har et fint, ædelt hoved, en spinkel, elegant krop og spinkle ben med smalle hove. Manen skal være glat, falde på begge sider af halsen og må ikke være for lang. Pelsen skal være blank og silkeagtig som hos en fuldblod, i hvert fald om sommeren. En af de helt unikke ting hos Falabellaen er, at den kun har 17 ryghvirvler hvor andre hesteracer har 18, den har derfor også et par ribben mindre.

Historie:
Falabella er opkaldt efter familien Falabella, der opdrættede den på deres ranch Recreo de Roca uden for Buenos Aires. På trods af at selve racen ikke er mere end hundrede år gammel, findes der ingen oplysninger om dens tidlige udvikling og man vil formentlig aldrig kunne klarlægge racen præcise oprindelse. En af historierne går på at Falabella racen nedstammer fra en lille fuldblodshest familien havde og er siden blevet krydset med de mindste shetlandsponyer. En anden historie fortæller at Senor Falabella traf de indfødte indianere, når de hver dag kom for at vande deres heste i den flod, Der løb gennem hans ranch. En dag lagde han mærke til, at de havde en ganske lille hingst med. Den led af noget, som de kaldte "dværgsyge". Senor Falabella var fuldstændig fascineret af hingsten, købte den og opdrættede små heste fra den til sin datter.

Racen er sjælden og stambogen er lukket. Kun 100% rene Falabellaer kan registreres og der sker DNA test på alle dyr ved registrering. Falabellaen må derfor ikke forveksles med andre miniature heste.

Falabella hesten har ikke ponyracer i deres gener.Ethvert forsøg på krydsning med eksempelvis mini vil blive afsløret i den obligatoriske gentest enhver Falabella skal have foretaget for at blive stambogsført.

Falabellaen er en lille, hårdfør minihest med et dejligt temperament. Den er især populær som kæledyr i USA, hvor den også bliver brugt som trækdyr i et mindre omfang. At man i avlen hovedsagelig har koncentreret sig om at formindske dens størrelse har medført, at den fysiske styrke er blevet svækket, og den kan derfor ikke betragtes som en ridepony. Til gengæld bliver Falabellaer ofte meget gamle, mellem 30 og 40 år.

Det anbefales at køber udbeder sig identitetsnummer før køb. Kan identitetsnummeret ikke udleveres er det med sikkerhed ikke en Falabella som er til salg.
Før køb anbefales det at kontakte Falabella Europa for verifikation af identitet.

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider