Fakta
| Type: Let hest. |
| Oprindelse: Rusland - Centralasien. |
| Udbredelse: |
| Blod: Varmblod. |
| Egenskaber: en meget stærk og udholdende ridehest. |
| Temperament: Energisk, rolig og ligevægtig. |
| Farve: Alle rene farver - oftest rød, brun og gråskimmel; ses i nogle tilfælde også med et gyldent skær. |
| Stg: 154cm - 157cm. |
Racebeskrivelse
Eksteriørbeskrivelse:
Donhesten har et middelstort hoved af fuldblods typen, en bred pande, kloge øjne, lige næseryg og små ører. Halsen er lang og lige, manken høj, skulderen noget stejl, brystet dybt og rummeligt. Ryggen er lige og temmelig bred, bagparten muskuløs. Lemmerne er lange og hårde, i nogle tilfælde med stejle koder. Donhesten besidder en forbavsende styrke og udholdenhed. Desværre har racen en tendens til trippende bevægelser.
Historie:
Donhestens historie som tidligere kosakhest, vidner om styrke, udholdenhed og mod. Racen blev bl.a. brugt i vinteren 1812 i de utallige overfald på Napoleons hær der på dette tidspunkt var på tilbagetog. I denne vinter var der stor mangel på foder, og det der fandtes var af en meget dårlig kvalitet. Men de små kosakheste klarede de mange angreb - til forskel fra franskmændenes heste, der hurtig bukkede under for sult og kulde. Da franskmændene endelig var fordrevet, skulle kosakkerne hele den lange vej tilbage til Moskva, og også dette klarede hestene. De var små, forhutlede og grove i bygningen, men hvad angik mod og udholdenhed, stod de på ingen måde tilbage for araberne.
Donhesten var kosakkernes foretrukne ridehest, og spillede derfor en vigtig rolle som kavalerihest. Racen var ikke kunstigt fremavlet, men levede - og lever stadig - i store flokke på de centralasiatiske stepper, hvor der i de lange, kolde vintre kun er minimalt med føde.
I dag er Donhesten større og mere velproportioneret, hvilket skyldes at man i forrige århundrede satte mange turkmenere og andre orientalske heste ud på stepperne for at forbedre Donhestens bygning. Dette lykkedes i høj grad. Siden er racen blevet tilført fuldblods og orloff hingste, hvilket har øget højden betydeligt. Resultatet er i dag en udsædvanlig stærk og udholdende ridehest.
Billederne er venligst udlånt af:
"The International Museum of the Horse" (Kilde: Anne Schilling)
Donhesten har et middelstort hoved af fuldblods typen, en bred pande, kloge øjne, lige næseryg og små ører. Halsen er lang og lige, manken høj, skulderen noget stejl, brystet dybt og rummeligt. Ryggen er lige og temmelig bred, bagparten muskuløs. Lemmerne er lange og hårde, i nogle tilfælde med stejle koder. Donhesten besidder en forbavsende styrke og udholdenhed. Desværre har racen en tendens til trippende bevægelser.
Historie:
Donhestens historie som tidligere kosakhest, vidner om styrke, udholdenhed og mod. Racen blev bl.a. brugt i vinteren 1812 i de utallige overfald på Napoleons hær der på dette tidspunkt var på tilbagetog. I denne vinter var der stor mangel på foder, og det der fandtes var af en meget dårlig kvalitet. Men de små kosakheste klarede de mange angreb - til forskel fra franskmændenes heste, der hurtig bukkede under for sult og kulde. Da franskmændene endelig var fordrevet, skulle kosakkerne hele den lange vej tilbage til Moskva, og også dette klarede hestene. De var små, forhutlede og grove i bygningen, men hvad angik mod og udholdenhed, stod de på ingen måde tilbage for araberne.
Donhesten var kosakkernes foretrukne ridehest, og spillede derfor en vigtig rolle som kavalerihest. Racen var ikke kunstigt fremavlet, men levede - og lever stadig - i store flokke på de centralasiatiske stepper, hvor der i de lange, kolde vintre kun er minimalt med føde.
I dag er Donhesten større og mere velproportioneret, hvilket skyldes at man i forrige århundrede satte mange turkmenere og andre orientalske heste ud på stepperne for at forbedre Donhestens bygning. Dette lykkedes i høj grad. Siden er racen blevet tilført fuldblods og orloff hingste, hvilket har øget højden betydeligt. Resultatet er i dag en udsædvanlig stærk og udholdende ridehest.
Billederne er venligst udlånt af:
"The International Museum of the Horse" (Kilde: Anne Schilling)
