Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Belgier

Fakta

Type: Svær hest.
Oprindelse: Belgien.
Udbredelse: Europa, USA.
Blod: Koldblod.
Egenskaber: Fortrinsvis arbejdshest men bruges også som ride- og kørehest.
Temperament: Energisk, frygtløs, Samarbejdsvillig.
Farve: Ofte Brunskimmel med sorte ben, pandelok, man og hale - men også rødskimmel, gråskimmel, brun, gråbrun, blåskimmel, sort uden aftegn og rød.
Stg: 155cm-170cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
Den belgiske hest er en svær trækhest. Den ønskes velrejst samt dyb, bred og muskuløs af krop. Vægt mellem 650-1000 kg. Hovedet passende stort, velformet og med typisk belgisk præg. Halsen midddellang og hos unge dyr ikke for svær. Midstykket skal være kort og sluttet. Store kropspartier med lang skulder og langt kryds, men der lægges vægt på harmoni og god muskulatur i alle kropsstykker samt i underarm og underlår. Lemmerne passende føre, velstillede, tørre og rene med passende behåring. Hovene velformede og stærke.

Historie:
Denne hest har sin oprindelse i regionen Flanderen mere præcist provinsen Brabant. Det hedder sig, at Belgieren er en direkte efterkommer af den store vildhest fra kvartærtiden, eller at den nedstammer fra den gamle Ardenner, eller fra dem begge - alle tre muligheder er sandsynlige, men ikke dokumenterede.

Man mener, at Belgieren tilbage i middelalderen blev brugt som en tung krigshest. Dette er også højst sandsynligt, da der dengang blev avlet stridsheste i Flandern/Brabant, og typerne har formentlig været nært beslægtet med nutidens Belgier, hvis ikke identisk med denne - selv om det ofte er betegnelsen "Flamsk hest" der bliver brugt i historiebøgerne.

I århundrederne efter reformationen forsøgte man at ændre Belgieren ved at tilføre racer fra andre lande, men da resultaterne ikke stod mål med forventningerne, begyndte de belgiske hesteavlere efter kort tid udelukkende at anvende rene Belgier-stammer.Gennem tiden har man endda anvendt indavl for at fremme forskellige træk og kvaliteter hos Belgieren. Resultatet er blevet, at belgieren i dag er en utrolig typefast race.

Der findes i dag to forskellige typer Belgier, nemlig en Ardenner og en Brabander. Ardenneren er lidt tungere og længere end Brabanderen. Ardenneren er en belgier med fransk indflydelse fra Ardennerbjergene i nordfrankrig. Brabanderen er en belgier med hollandsk indflydelse fra Flanderen.

I Sverige og England avles belgiere under navnet Ardennere. Dansk kårede hingste sælge ind imellem til svenske avlere, hvorimod det ikke er så tit, at danske avlere køber dyr i Sverige, da de er en smule mindre.

Belgieren har gennem tiden været flittigt brugt i landbruget. Men nu hvor brugen af heste til landbrugsarbejde er stærkt begrænset har en masse mennesker har kastet deres "kærlighed" på den store rolige hest. Det er en ideel familiehest. Alle kan ride en tur på den, den kan spændes for vognene og trække hele familien rundt (hvis ikke familien er FOR stor), og så pynter den gevaldigt i en fold. Den egner sig til samgræsning med kvæg.


Billederne er venligst udlånt af:
Gitte Illum Petersen

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider