Logo used for printing

HN afstemning
Hvor mange penge bruger du om måneden på din hest? Pr. hest

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Araber

Fakta

Type: Let hest.
Oprindelse: Lilleasien / Arabien.
Udbredelse: Europa, Amerika, Australien, Afrika, Asien - i dag findes den udbredt over det meste af verdenen, og i mange lande avles særskilte araber-racer.
Blod: Fuldblod.
Egenskaber: Som ridehest - herunder til dressur, spring, distance og væddeløb.
Temperament: Frisk, trofast, omgængelig, intelligent, modig, pålidelig og udholdende.
Farve: Skimmel, brun, rød, sort.
Stg: ca 146cm - 160cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
Helhedsindtrykket af araberen, er en lille elegant og meget ædel hest, som bærer sig selv i smuk balance og med en let buet hals samt høj haleføring.
Hovedet er forholdsvis lille med bred pande, store livlige øjne, konkav profil, store næsebor, lille mule og store, runde kindben. Ofte har ørene indadvisende spidser. Halsen er af god længde og smukt buet, manken velmarkeret og skulderen lang skrå og flad. Kroppen er kompakt, ryggen kort, krydset er kort og let hældende.
Benene er slanke, men stærke, med små runde hove.

Historie:
Til forskel fra andre hesteracer der normalt har 6 lændehvirvler og 18-20 halehvirvler, har araberen kun 5 lændehvirvler og 16 halehvirvler.

I over tusinde år er der blevet avlet på den arabiske hest. Nogle mener endda at den har levet i vild tilstand i de arabiske ørkener i årtusinder, men da man aldrig har fundet knoglerester efter disse vildtlevende arabere, foreligger der intet bevis for denne påstand. Dette understøttes bl.a. af, at araberen ikke bliver nævnt blandt de 12 racer, romerne regnede med. Beduinstammerne i ørkenen troede, at araberen var en gave fra Gud. Han skulle have forvandlet ørkenvinden til væsnet (araberen) der "kunne flyve uden vinger". En anden, og mere jordbunden forklaring, er dog, at araberen i lighed med andre heste skulle nedstamme fra de vildheste, der levede i Europa og Asien inden de første civilisationer, og som mindede meget om nutidens Tarpan og Prezwalskihest.

I hvert fald siden Muhammeds tid (det 7. århundrede) har Beduinerne avlet på araberen, og meget tyder på, at en struktureret avl har foregået helt op til tusinde år forinden. For Beduinerne var araberen deres kæreste eje - et gammelt mundheld siger "så mange bygkorn du giver din hest, så mange synder vil Gud forlade dig" - og hestene blev anset som uundværlige medlemmer i husholdningen.

De strenge renhedskrav, der blev stillet til avlshestene (hvis en hest ikke var hundrede procent "asil" (ren), kunne den ikke blive optaget i asil-linien, uanset hvor perfekt den så ellers var) og de strenge forhold ørkenen bød på, har været med til at skabe den hest, der i dag betegnes som verden mest yndefulde og selvstændige hest.

Kun om vinteren og det tidlige forår fandtes der græs i ørkenen, resten af året levede hestene af kamelmælk, tørrede dadler, græshopper og tørret kamelkød. Kun de stærkeste heste kunne overleve i dette klima.

Araberne blev formentlig først indført i Europa, da Maurerne invaderede landene i den vestlige ende af middelhavet. Men på dette tidspunkt er der intet, der tyder på, at araberen blev anset for andet end en dekorativ paradehest.

Under korstogene lader det til, at erobrede arabiske heste opnåede status som heste, der var velegnede til konger og fyrster. Som krigsheste var de ikke velegnede, da datidens tunge rustninger krævede heste med en kolossal styrke og størrelse.

Senere ændrede udviklingen af lettere våben og udrustning dette, og fra renæssancen og frem til og med Napoleonskrigene blev den arabiske hest med rette anset for at være uovertruffen, og efterspørgslen på arabere voksede i Europa.

Efter det katastrofale tilbagetog fra Moskva i vinteren 1812, skrev en af Napoleons adjudanter til sin general: "De arabiske heste klarede strabadserne og prøvelserne bedre end de europæiske. Efter det grusomme felttog i Rusland var næsten alle de heste kejseren havde tilbage, arabere. General Hubert… fik kun en enkelt af sine 5 heste med tilbage til Frankrig, og denne var en araber. Kaptajn Simonneau fra generalstaben havde til sidst kun sin araber, og det samme gjorde sig gældende for mit vedkommende". Det var denne form for beviser på araberens styrke, der førte til, at den var efterspurgt overalt.

I dag avles araberen i mange lande, og oftest med mindre typeforskelle, alt efter hvad der er det foretrukne i de enkelte lande. Dog har også klimatiske og fodermæssige forskelle noget at skulle have sagt i forbindelse med variationer i højde og kropsbygning.

Dens enestående evner som ridehest og i avl, er i dag en af grundene til dens stadige popularitet og med til at sikre racens videre eksistens.

I avl er araberen ofte blevet brugt til at forædle de enkelte racer, og i stort set alle de hesteracer der gennem tiden er blevet forædlede, finder man spor efter araberen.

Billede 1 er venligst udlånt af Christina Christensen

De to nederste billeder er af Kadir, en plag efter Jaro de´eversam. Billederne er venligst udlånt af Nina Rasmussen.

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider