Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske top 10 placeringer i World Cup finale

Lørdag d. 27. april stod i dressurens tegn i Sverige, da den prestigefyldte Reem Acra FEI World Cup finale i Grand Prix Kür blev afviklet ved Gothenburg Horse Show i Göteborg. Bedste danske ekvipage blev Anna Kasprzak og Donnperignon med 77,857 % for et ridt af høj kvalitet med masser af udtryk og overskud. Sidsel Johansen og Schianto red op til deres bedste og opnåede 75,393 % for deres kür. Kampen om World Cup guldet stod mellem den regerende mester Adelinde Cornelissen fra Holland og tyske Helen Langehanenberg. Det blev fortjent Helen Langehanenberg, der løb med sejren efter et fantastisk flot og harmonisk kürprogram.

 

Helen Langehanenberg og Damon Hill vinder World Cup finalen
Tyske Helen Langehanenberg var klart favorit til at vinde finalen efter hendes sejr i torsdagens Grand Prix. Den udtryksfulde Damon Hill var da også med sin rytter hele vejen i dagens kür, og parret indkasserede bl.a. 10-taller i passage og harmoni mellem hest og rytter. Det betød en samlet karakter på intet mindre end 88,196 %, og en helt fortjent sejr til den tyske ekvipage.

Adelinde Cornelissen havde nogle problemer med Jerich Parzival i Grand Prix'en, men i dag var den store røde hest mindre spændt over omgivelserne, og det hollandske par leverede vanen tror en flot kür. De blev belønnet med 86,536 % fra dommerne og indtog dermed andenpladsen. Tredjepladsen gik til den altid populære Edward Gal og Glock's Undercover ligeledes fra Holland. Der var en dejlig ro og balance i dagens program, og ekvipagen opnåede 84,446 %

 

Flotte danske placeringer
De to danske talenter Anna Kasprzak og Sidsel Johansen red mod nogle af verdens bedste dressurryttere i finalen og opnåede begge at komme i top 10. Det er utroligt flot, at to unge ryttere formår at ride helt op med verdenseliten i en World Cup finale!

Anna Kasprzak og Donnperignon blev bedste dansker med 77,877 % og en placering som nr. 8. Programmet var af høj sværhedsgrad og med mange flotte højdepunkter, og parret blev især belønnet for passage og galoppiruetter. Om sit ridt siger Anna Kasprzak: "Først og fremmest var jeg rigtig, rigtig glad for, at musikken passede, det er noget vi har bøvlet lidt med, men jeg syntes, at det lykkedes i dag. Vi havde nogle rigtig fine momenter i galoppen, men fik så nogle misforståelser i piaffen - der skal vi stadig lige kende hinanden lidt bedre. Jeg ville selvfølgelig gerne have beholdt min 6. plads fra i torsdag, men dem der slog os i dag, var noget mere rutinerede i at ride kür, så jeg er alt i alt rigtig glad for vores resultat."

 

Sidsel Johansen og Schianto red til 75,393 % og blev dermed placeret som nr. 9. Schianto så ud til at være i topform, og parret leverede en dynamisk og harmonisk kür til en musik, som passede rigtig godt til hestens bevægelser og udstråling. "Schianto var så meget bedre i dag," fortæller Sidsel Johansen. "Han var meget mere rigtig foran og fremme for benene, og det betød, at jeg turde ride meget mere afsted. Og selv om han lige fik øje på pokalen i det ene hjørne, så var han med mig hele vejen og sikker i øvelserne. Jeg er rigtig tilfreds med vores placering, det er første gang, vi slår Minna Telde, så vi arbejder os hele tiden opad. Det gælder bare om at sætte kløerne i og arbejde hårdt for det."

 

Se alle resultater på:

Gothenburg Horse Show

 

Kilde: DRF

Billede

Helen Langehanenberg og Damon Hill (Arkivfoto: JP-Photo)




Tilføjet d. 03-05-2013 kl. 09:51 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider