Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Glimt fra pony-DM i military

I weekenden blev DRF-mesterskaberne i military for ponyer kat. I, II og III afholdt på Bornholm. Vestermarie-Nylars Køre- & Rideforening var værter for mesterskaberne, hvor de lokale ekvipager i særdeleshed satte sit præg på resultatlisterne.


Mesterskabet for kat. III blev vundet overlegent.

Sarah Kofoed-Hansen med Hyldeholt's Butterfly fra Nordlandets Rideklub, var helt suveræne i mesterskabet for kat. III, og lagde sig allerede i dressuren helt i front. Med et rigtig flot ridt bedømt til kun 44,08 strafpoint, lagde ekvipagen sig i spidsen med et solidt forspring til 2.-pladsen; Thea Møller og Hesteklewa's Minnie Mouse, der fik 60,22 strafpoint for dressuren. Med fire fejl på terrænbanen og ligeledes fire fejl på springbanen, endte Sarah Kofoed-Hansen og Butterfly således med 52,08 strafpoint, hvilket så rigeligt rakte til førstepladsen. Andenpladsen gik til Thea Møller og Hesteklewa's Minnie Mouse, der endte med 62,22 strafpoint.


Tættere løb hos kat. II

Hos poynerne i kat. II, var det betydeligt færre point der skilte rytterne, og her var det de små fejl der gav udslag. Kebie Rahbek Hansen med Musella fra Nordbornholms Køre- og Rideforening lå dog ret solidt i spidsen, hvor de placerede sig efter et dressurridt bedømt til 50,22 strafpoint. Med yderligere tre strafpoint på terrænbanen, endte ekvipagen med det klart bedste resultat: 53,22 strafpoint. Andenpladsen gik til Elisabeth Eliesen med Indiana fra Slangerup-Lynge Rideklub hvorefter Caroline Svennesen med Elina fra Sønderskov Rideklub Aabenraa fulgte. De to sidstnævnte ekvipager havde ellers opnået samme bedømmelse i dressuren, nemlig 57,27 strafpoint, og det blev tiden i terrænridtet der fik betydning for placeringerne, idet Elisabeth Eliesen fik 2 strafpoint, mens Caroline Svennesen fik 5 strafpoint.


Mai Kaas sad på placeringerne hos kat. I-ponyerne.

14-årige Mai Kaas fra Vestermarie-Nylars Køre- og Rideforening vandt tidligere på året NM-guld for kat. I i military, og satte da også sit præg på årets DRF-mesterskaber. Mai tog således både første- og andenpladsen i klassen, på henholdsvis Hesteklewa Wendy, med samlet 58,51 strafpoint, og Midnight Af Lergraven med samlet 75,77 strafpoint. Herefter fulgte Sacha Mortensen med Skipper Mønstergård, med samlet 92,09 strafpoint.


Mai fortalte efter stævnet:

"Lørdag var en hektisk dag for mig. Formiddagen stod på dressur med mine tre ponyer, Midnight, Wendy, og Mynthe. Dressuren levede ikke helt op til forventningerne på nogle af mine ponyer, men det kunne godt have været værre. Efter dressuren lå jeg ikke specielt godt i DM-klassen, især ikke på Midnight, men jeg vidste dog godt at hvis det bare gik efter planen i terrænet, skulle jeg nok rykke op. Og det gjorde det heldigvis. Med to trætte og fejlfrie heste kom jeg glad i mål og red mig ind på en 1.-plads og en 2.-plads. Terrænridtet gik lige efter mine forventninger, og mine ponyer svævede over springene uden problemer.


De mange kræfter mine ponyer havde brugt på lørdagens ridt, satte sit præg om søndagen. Wendy, som jeg lå nummer et på, virkede lidt sløv. Midi (Midnight, red.) havde lidt ømme muskler, og havde lidt svært ved at løfte sig højt nok over springene. Springbanen var krævende på mange forskellige måder. Mine ponyer er meget forskelige at ride, og jeg blev derfor nødt til at planlæge for hver pony, hvordan jeg ville gennemføre banen.


Midi var den første af mine ponyer jeg skulle springe på. Hun stressede desværre lidt for meget og med ømheden fra dagen før, var det ikke nogen god kombination. Det blev desværre til fire bomme, ikke helt som planlagt. Jeg havde heldigvis så meget forspring at jeg kunne rive hele banen hvis jeg ville, og stadig holde min 2.-plads. Så var det Wendys tur, og trods trætheden fra dagen før, synes jeg hun klarede det fint. Det var en svær bane for Wendy, da der var nogle lange afstande med korte tilridninger. Men hun klarede det fint og fik kun en ærgelig bom."


Her fra redaktionen ønskes alle de nye DRF-mestre et stort tillykke.


Flere billeder følger!


Tilføjet d. 29-09-2011 kl. 13:33 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Cat *May Ray*

Billede




Seneste relaterede nyheder
18-03-12 Katja Berg køber ny tophest
28-02-12 Ny klub, ny hest og nyt land
11-09-11 Henriette Bedsted fører DM
03-07-11 Ponyerne gjorde det godt i Middelfart
20-03-11 Katja Berg, 19-årig hestepige med en drøm


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider