Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Lindhardts derbygulerod

Christian Lindhardt lokker med et godt tilbud til hesteejere, som er villig til at investere klingende mønt i forbindelse med de kommende unghesteauktioner. Hjælp til selvhjælp kalder han det og lokker med en måneds gratis træning.


En travderby-weekend på Lunden er ikke kun masser af topheste til start og forventningsfulde hesteejere, opdrættere og spillere. Det er også her, at man med et greb i lommen har mulighed for at erhverve sig en hest til derbyet i 2014.


Lørdag aften efter væddeløbene drager mange kendere, men givet også enkelte førstegangskøbere mod Hørsholm for at overvære Dansk Travsports Centralforbunds Derbyauktion. På plads til lørdagens auktion er også Skivetræner Christian Lindhardt, som ikke kun håber at kunne assistere interesserede til et fornuftigt køb, men også at se heste bragt i sin træning. Han gentager det tilbud, som han gav potentielle købere ved DTC's Derbyauktion i fjor. Et tilbud, som omfatter en måneds gratis træning, såfremt den sættes i træning hos Skivetræneren i minimum en sammenhængende periode på tre måneder.
»Mit tilbud skal, selv om det ikke er vildt og voldsomt, ses som 'hjælp til selvhjælp'. Det kan forhåbentlig give mig et par nye heste til stalden, men også være med til at hjælpe både nye og nuværende hesteejere i gang med en god dansk åring«, siger Christian Lindhardt.


Det er ifølge Christian Lindhardt vigtigt for alle parter, at der støttes op om en dansk derbyauktion, også i tider, hvor det måske går den forkerte vej økonomisk.
»Vi kan alle derfor kun håbe på, at der også bliver solgt til priser, som belønner opdrætterne. Vi skal holde gang i fødekæden og spillebrikkerne, så jeg håber, at mit tilbud med en måneds gratis træning kan gøre det lettere for nogen at bruge penge på lørdagens auktion«, siger Christian Lindhardt.


Travl derbyweekend
Ud over at Skivetræneren naturligvis skal til auktion på York Stutteri i Hørsholm lørdag aften, så sender han også et stort læs startheste mod København og Lunden.
»Jeg ringede mandag morgen og fik anmeldt mine heste. Forinden er jo gået et grundigt forarbejde med at få gennemlæst propositionerne ordentligt og få fundet de opgaver, som passer bedst til ens heste. Jeg skulle meget gerne få en meget travl weekend med heste til start samtlige tre dage ud over lørdag aftens auktion«, siger han.


Tilbuddet om en måneds gratis træning gælder ikke kun åringsauktionen under DTC, men også Opdrætterforeningens kriterieauktion til september.


Tilføjet d. 27-08-2011 kl. 08:45 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider