Efter 30 år på toppen sætter en skade en stopper for jockeyen Kim Andersens karriere, der har bragt et hav af storløbsvindere og championater.
Kim Andersen var i hele sin karriere topprofessionel og var i sin tid med til at sætte nye standarder for, hvordan jockeyer styrer deres karrierer og holder sig i form - hele året.
Hans ambitioner var tydelige, allerede da han i 1982 kom i lære hos træner Franz Nutz på Hvidegaarden, der dengang var banens championtræner, og det ærgrede ham, at han måtte vente halvandet år med at ride væddeløb.
»Han var jo streng, ham Nutz. Der var ikke noget med bare at komme ud og ride, før han syntes, man var god nok. Men da jeg først kom i gang, gik det jo godt. Det sidste år som lærling blev jeg jockeychampion foran alle jockeyerne.«
Men selv om han blev udlært, holdt Kim Andersen ikke op med at uddanne sig. Ti vintre i træk var han på træningsophold i tre-fire måneder i Californien og Australien. Han er slet ikke i tvivl om, at det er en stor del af årsagen til hans succes:
»Jeg lærte absolut mest i USA. Jockeyerne der er forud med så mange ting. De er så dygtige og så fit, at man tror, det er løgn, fordi der er væddeløb syv dage om ugen. Desuden gør gode heste gode sportsfolk. Man har ikke en chance for at blive god nok i lille Danmark.«
18 gange champion
Og Kim Andersen blev faktisk så god, at han 18 gange blev championjockey på Klampenborg Galopbane og et halvt dusin gange i Skandinavien. Opskriften var enkel: Han var altid i topform, trænede en masse ud over at ride, og så passede han på sin vægt.
»Jeg ville aldrig have kunnet holde til at ride i så mange år, hvis jeg skulle tabe et par kilo i saunaen før hver løbsdag. Kroppen bliver slidt af det, men jeg er stadig i topform som 48-årig, fordi jeg har passet på min krop,« siger Kim Andersen, der fik en ulmende skade i hoften revet op, da Härkila på derbydag sprang skævt ud af boksen, fordi hun havde klemt hans ben inde i startboksen, så han ikke nåede at få bøjlen på. Han red ugen efter på Jägersro, men det var med store smerter.
»Lægen sagde til mig, at det kun ville blive værre, men at en operation kan hjælpe mig, så nu venter jeg på, at Danmarks bedste kirurg, når det gælder hofteoperationer, får tid til at operere mig,« fortæller Kim Andersen, der har haft mange store øjeblikke i sin karriere med derbysejrene og sejren i Scandinavian Open Championship med Federico som de største.
»Federico var helt speciel, han var kongen, også fordi han var i stalden så længe,« husker Kim Andersen, der også stadig har rekorden med flest vindere på en sæson med over 150 sejre.
Vil savne hestene
Lige så beslutsom Kim Andersen har været omkring at skabe sig en karriere som jockey, lige så beslutsom er han omkring, at det nu er slut.
»Der kommer et tidspunkt, hvor det er forbi for alle, det har jeg altid vidst, for jeg vil ikke igennem de samme lange genoptræningsperioder som fx Lennart Hammer og Fredrik Johansson. Det var ikke planen, at det skulle være lige nu, men sådan er det blevet. Måske bliver min hofte bedre efter operationen, så man skal aldrig sig helt aldrig, men jeg tror ikke på, at jeg kommer til at ride igen, for jeg gider ikke, hvis jeg ikke kan gøre det 100 procent.«
Hele Kim Andersens liv har handlet om væddeløbssporten, og han siger selv, at han er bidt af en gal hest:
»Jeg elsker hestene og har været så heldig at kunne leve af min hobby. Det bliver svært at sige farvel til 'mine' heste som Sir Randolph, der om morgenen kigger på mig ind i øjnene som en hund, når jeg kommer for at sadle ham op,« siger Kim Andersen med slet skjult vemod.
Hvad han nu skal lave, ved han ikke.
»Men jeg er åben for alt og har nogle idéer, men nu skal jeg lige igennem operationen først,« siger Kim Andersen, der også er udlært bager.
Kim Andersen, Hestesportens Medier
