Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danskejet travhest i millionjagt

Et af verdens mest prestigefyldte travløb er det svenske Elitloppet. Delvist danskejet Wishing Stone er blevet inviteret til at starte i millionløbet.


Det er efterhånden flere år siden, at Dannebrog er blevet vist frem i forbindelse med milliontravløbet Elitloppet, der hvert år køres sidste søndag i maj på Solvalla i Stockholm.
Løbet, der årligt tiltrækker en række af verdens bedste sprinterheste - og ikke mindst travinteresserede folk fra hele vejen - får i år en delvist danskejet og delvist amerikanskejet hest til start i fireårige Wishing Stone.
»I løbet af de seneste dage har jeg i samråd med træneren og den øvrige ejerkreds fra USA vendt og drejet, om hesten skulle ud i løbet. Hestens franske træner Fabrice Souloy har været meget opsat på at starte ham i Elitloppet, og vi er kommet frem til den konklusion, at vi takker ja til indbydelsen,« siger Knud Erik Ravn.


Tjente næsten en million
Wishing Stone, som i slutningen af 2010 blev solgt for store penge til amerikanske interesser, er amerikansk født og har efter en stor treårssæson i USA vist, at den også kan begå sig mod de bedste heste i Europa. I sin sidste start, hvor den vandt Kongepokalen på Åby Travet i Göteborg med næsten 900.000 svenske kroner i førstepræmie, viste hesten en imponerende præstation, da den sejrede på en fantastisk speed.
Efter den start har hesten været tilbage på Fabrice Souloys træningscenter i Frankrig, og derfra er der kun kommet positive meldinger tilbage.
»Der har slet ikke været anmærkninger på hesten efter sidste start, og Fabrice Souloy lyder nærmest lyrisk, når han taler om hesten. Ifølge træningsrapporterne vil hesten være endnu bedre i Elitloppet,« siger Knud Erik Ravn.
For at hente løbets gigantiske førstepræmie på tre millioner svenske kroner skal Wishing Stone dog først kvalificere sig via et indledende heat, hvorfra de fire bedste heste fra to heat går videre til finalen samme dag.


Teit Rasmussen, Hestesportens Medier





Tilføjet d. 21-05-2011 kl. 08:00 af i kategorien Travsport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider