Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Emilie Martinsen køber Quintender

Den regerende danske mester i springning, Emilie Martinsen har netop investeret i en ny tophest.


Hesten er er den kårede og internationalt succesfulde hingst Quintender (Holst. e. Quinar/Contender/Lord) som indtil nu har været ejet af tyske Paul Schockemöhle.
Quintender er nu 10 år gammel og hans resultater tæller bl.a. en 6. plads i en 1,50m klasse ved det firestjernede stævne i München 2010 samt flere nationale sejre og topplaceringer i S- og Grand Prix-klasser.
Som 5- og 6-års har Quintender kvalificeret sig til bundeschampionatet, hvor han ved begge lejligheder, kunne rykke ind i finalen med sejre i kvalifikationerne.


Quintender er efter Quidam de Revel-sønnen Quinar som ejes af det tyske holstenerforbund og tidligere gik i international sport under Jos Lansink. Morfaderen er den levende legende Contender mens oldefaderen er en af de mest betydningsfulde hingste i den holstenske avl, Ladykiller-sønnen Lord. Blodtilslutning kommer der i fjerde led gennem fuldblodshingsten Sacramento Song XX.
Quintender er ud af den kendte holstenerstamme 741, som har givet utallige kårede hingste og heste i international sport, Mormoderen er selveste hoppen B-Estelle, der med Capitol I gav OL-holdsølvmedaljevinderen, hingsten Cardento som jo har haft uvurderlig betydning for den svenske springsport såvel som avlen af springheste, hvor han allerede er far til utallige internationale Grand Prix-heste.


Emilie Martinsen der i øjeblikket befinder sig i Wellington, Florida med 5 af sine heste, glæder sig naturligvis over købet og imødeser hingstens ankomst i Florida i løbet af den næste uge, hvor hun skal vænne sig til hingsten og få de første stævnestarter på ham.


Med sommerens superligadeltagelse i sigte, har Emilie valgt at begynde sommersæsonen lidt tidligere end sædvanligt, nemlig ved at deltage i stævnerne i Wellington hvor hun står og træner hos danske Henrik og Mikala Gundersen.


Hvorvidt Quintender stiller til kåring i Dansk Varmblod, er der ifølge Emilie Martinsen endnu ikke taget stilling til.


Tilføjet d. 03-02-2011 kl. 10:29 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Flo

Billede




Seneste relaterede nyheder
22-05-18 Bluetooth skal rides af Ingrid Klimke
16-02-17 Totilas – aldrig mere shows!
13-02-17 Emilie Martinsen er blevet gift
30-01-17 Strid over Calido I afgjort efter 5 år
13-02-15 Emilie Martinsen lægger ridningen på hylden
26-08-12 Ny tophest til Martinsen
05-06-12 Chacco-Blue er død
21-04-12 Schwizer ta'r teten i World Cup finalen
15-12-11 Brasiliansk World Cup sejr
08-12-11 Køber Schockemöhle Flyinge?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider