Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ahlmann vinder World Cup i Oslo

Det må ganske givet være lidt af en følelsesmæssig rutschetur for tyske Christian Ahlmann søndag.


Som tidligere skrevet her på Heste-Nettet.dk mistede Ahlmann søndag formiddag hesten Calvados Z, som døde i sin boks formentligt af en brist i hovedpulsåren - læs mere om det her.


Søndag eftermiddag kunne han så på en anden hest, hans for tiden bedste, den 10-årige Taloubet Z (KWPN e. Galoubet A/Polydor/Pakt) vinde årets første World Cup-kvalifikation foran landsmanden Ludger Beerbaum på Chaman (KWPN e. Baloubet du Rouet/I Love You/Lucky Boy XX), en sønnesøn af Galoubet A.
Lars Nieberg red Levito (Rheinländer e. Lupicor/Indorado) ind på klassens tredjeplads.

Thomas Velin var bedste danske rytter og endte som 31 på Godsend du Reverdy med 12 fejl i hovedrunden. Tina Lund og Zamiro udgik.


Carsten Ganderup deltog også World Cup-stævnet i Oslo, hvor han medbragte sin højdespringningsspecialist, den kårede hingst Liwe Star (Holst. e. Libertino I/Romino/Landmeister).
Det var netop i lørdagens højdespringning, at Carsten og Liwe Star kunne tage sejren, omend de måtte dele den med tyske Christian Ahlmann på Caracas, da ingen af dem forcerede muren fejlfrit da den var 2.10m høj.


Det er også blevet til flere andre fine danske resultater i Oslo. I anden klasse for junior- og ungryttere tog Marcus Hägglund sig af 3. pladsen på Quinto B. (Holst. e. Quintero/Painters Row XX) foran Julie Paludan Sørensen på Larcos (Hann. e. As di Villagana/Lacros) på 4. pladsen.
Isabell Jasmin Kristoffersen red sig til 4. pladsen i lørdagens finale for juniorer og ungryttere på Gørklintgårds Lake Placid (DV e. Lanciano/Ferro opdrættet af Jørgen Ravn).


I søndagens Gold Tour finale placerede Monica Bugge Skibsted sig på 4. pladsen med Quwita, slået af den tredjeplacerede norske Anette Horpestad på danskavlede Hummels Ziggy Stardust (DV e. Concorde/Ramiro/Formateur).


 

Tilføjet d. 18-10-2010 kl. 07:00 af i kategorien Ridesport.





Seneste relaterede nyheder
20-11-16 Ahlmann vinder af World Cup i Stuttgart
16-10-16 Dansk succes på sidstedagen i Oslo
15-10-16 Danske resultater til World Cup stævnet i Oslo
13-10-16 World Cup stævne i Oslo
30-11-15 Ahlmann vinder 2 gange i træk
21-10-15 Søren Pedersen til World Cup i Oslo
30-04-11 Canadisk komet sejrede fredag
29-04-11 Tyskerne sprang sig til topplaceringer
27-01-11 Ahlmann igen på landsholdet
24-12-10 Ratina Z er ikke mere


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider