Logo used for printing
Nyheder
Nyhed

Ridderne rider igen

I Horsens har International Jousting Association for 2. gang afholdt EM i Ridderdyst i forbindelse med Europæisk Middelalderfestival. At være middelalderridder anno 2010 er for både mænd og kvinder, hvilket i høj grad kom til udtryk blandt de seks finaledeltagere, hvor svenske Caroline Egemalm, der med sit flotte ridt endte på en samlet 4. plads. I alt kæmpede 9 lande fordelt på 18 deltagere til EM.

Op til finalen er der over flere dage kæmpet i kampteknik, som foregår med sværd og spyd. De sagesløse ofre er kålhoveder og æbler. I finalen gælder det lansedysten. Der kæmpes ikke kun med våben under EM. Der kæmpes også om ridderlighed. At være ridder, gælder ikke kun om at have en god hest og kunne kæmpe med våben. Det gælder i høj grad om at være en god kammerat, udvise hensyn, at passe på hinanden og hinandens udstyr og heste.

I finalen kæmpes der med lanser af fyrretræ, spidsen er af balsatræ. Ridderne galoperer mod hinanden med lansen, og der gives point alt efter, hvor lansen rammer, og om den splintres. Det højeste antal pont er 3, som gives, når lansen splintres mod skjoldet. Splintres lansen i stykker, gives 2 point. Der er regler for, hvor lansen må ramme. Rammes hesten eller sigtes der efter ridderes hoved, diskvalificeres ekvipagen. Urent trav i ridderdysten accepteres ikke.

Den meget spændende finale forløb uden ulykker og diskvalificeringer. Danske Ole Bach endte på en flot samlet 3. plads. 2. pladsen gik til norske Petter Ellingsen. Vinder af EM i ridderdyst 2010 er svenske Klas Lundberg.

Klas Lundberg vandt også dysten Ridderlighed. Dysten Kampteknik, blev vundet af Ole Bach.


Skrevet af: Tina Andersen


Start debat

Tilføjet d. 01-09-2010 kl. 09:30 af Jean Eriksdatter Slaikjær.

Kategori: Nyheder generelt. Tags: International Jousting Associati og EM i Ridderdyst.




Seneste relaterede nyheder
01-09-10 Ingen ridder uden hest

Seneste nyheder i "Nyheder generelt"
30-01-12 Forsømt hests hove var en halv meter lange
29-01-12 Dyrehavegaard lukningstruet
29-01-12 Nyt fra Hestekongres 2012
30-01-12 Fyraftensmøde om vaccinationsregler
29-01-12 Vanrøgtsag i Faaborg på Fyn
29-01-12 30 heste dumpet som skrald
29-01-12 Ung gardehusar hædret med Hestens Værns ur
26-01-12 Har du bygget stald fra bunden?
21-01-12 Dansk hestevæddeløbssport til hingstekåring i Herning
13-01-12 Frida Laursen er gået bort


HN afstemning
Hvilket grovfoder får din hest? (Forslag: Julie ♣Platiano♣ )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater


Logo