Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Landsmót bevarer den islandske hest!   Interview

Produceret og udlånt af landsmot.is


Haraldur Þórarinsson er formand for Landssamband Hestamann på Island og for Landsmót. Han har været med ved mange Landsmót både som tilskuer og som deltager. Vi har talt med ham om hans oplevelser med Landsmót.


Hvad er et Landsmót?
-Landsmót er et arrangement, som bevarer den islandske hest og alt omkring den islandske hest; avl, træning, skoning og bedømmelser. Det er også et sted, hvor der præsenteres et utal af ting, som har med den islandske hest at gøre som f.eks. beklædning, forsikring, trailere og alle de forskellige ting, som omgiver vores islandske hest.


Fuldt program fra morgen til aften

Hvordan har programmet for Landsmót ændret sig gennem de nu 60 år?

- Programmet har ændret sig meget og er vokset ganske betydeligt. Lige siden det allerførste Landsmót har der været en "klub-parade", gæðingakeppni, kåringer og løb (pas, trav og galop) på programmet. I begyndelsen var der kun en enkelt gæðingakeppniklasse. I dag er der fem. Kåringsklasserne var også færre og anderledes organiseret end i dag. I begyndelsen var løbene især galopløb, men senere kom også pasløb og travløb på programmet. I dag har vi kun pasløb på programmet. Töltkonkurrencerne og gårdvisningerne kom på programmet i 1970´erne.


Hvordan har antallet af deltagere og gæster udviklet sig?

?- Mange mennesker kommer til Landsmót - både deltagere og deres familier, almindelige hestefolk, men også mennesker som ikke nødvendigvis er hestefolk, men alligevel har en forbindelse til hesteindustrien. Ved det første Landsmót i 1950 var der omkring 10.000 mennesker, og det var en af de største begivenheder på Island på den tid. Siden har besøgstallet ligget mellem 5.000 og 15.000 mennesker, heraf ca. 5.000 - 7.000 islændinge, for hvem vejret spiller en afgørende rolle og antallet af udenlandske gæster har ligget ret fast på ca. 2.000 - 3.000 personer. I 1950 deltog 133 heste, imens der ved det sidste Landsmót i Hella i 2008 var tæt på 1.100 deltagende heste. Det er en øgning på 740% i antallet af heste!


Landsmót hvert andet år siden 1998
Der har været afholdt Landsmót ialt 18 gange på otte forskellige stævnepladser. Disse pladser er; Þingvellir, Þveráreyrar i Eyjafjörður, Skógarhólar, Hólar i Hjaltadalur, Vindheimamelar i Skagafjörður, Gaddstaðaflatir Hella, Melgerðismelar i Eyjafjörður og Reykjavík. I begyndelsen blev der afholdt Landsmót hvert fjerde år, men siden 1998 afholdes det hvert andet år. Hvorfor lavede man denne ændring?
- Forslaget kom fra nogle af dem, der virkelig lever af hestene, enten som trænere, avlere osv. De mente, at der var for langt imellem stævnerne og vi endte med at imødekomme deres ønske. Skiftet fra hvert fjerde år til hvert andet år - forskudt for VM - ser også ud til at have givet en vis rutine i planlægningen, der virker rigtig godt.


Billede


Tilføjet d. 06-04-2010 kl. 20:16 af i kategorien Islandshest.
Tags: Islænder og Landsmót.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean

Billede




Seneste relaterede nyheder
18-05-17 Islænder aflivet - ramt af vådesskud
27-10-16 Vellykket Euromòt afholdes igen næste år.
11-06-15 Military for islænderekvipager
20-08-10 Flot medaljehøst til Danmark ved NM for islandske heste
06-06-10 Arrangement til fordel for flere ridestier
01-06-10 Landsmót 2010 aflyst!
21-05-10 Udtalelse fra bestyrelsen for Landsmót
21-04-10 Heste nødslagtes på Island
21-04-10 Livetransmission fra årets første FEIF-kåring
01-04-10 Hest reddet fra DR's rekvisitlager


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider